Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
eftersom Styrtesøerne kastede sig imod og over de nøgne
Klipper.
Ved det lille Bord, der stod foran Nikoline, sad Georg
og taklede en Baad, modelleret efter »Frisejleren«, og næsten
hver Gang Letsler paa sin Vandring op og ned ad Gulvet,
kom hen til Bordet, spurgte Georg snart om Fokkestaget var
for groft, snart om Kølen ikke var rigtig rejst og om Fa’r ikke
fandt, at Stævnen havde faaet det Sving, som Tomas i Kile
gav sine Baade, og tilsidst vilde han ogsaa have at vide, om
det ikke var muligt, at man kunde bygge en stor Baad efter
denne Model.
De korte og adspredte Svar, Letsler gav paa disse
hyppige Spørgsmaal, viste Moder og Søn, at denne Dag var en
af dem, paa hvilke han mindre end sædvanligt havde Tanke
for noget omkring sig. De talte da sammen indbyrdes, og
blandt andet sagde Nikoline:
— Tænk, om Du var ude, Georg... Er Du ikke bange
for Brændingerne og de store Bølger saa sent paa
Efteraaret?
— Skulde jeg være bauge for Brændingerne og Bølgerne?
— Nej, kære, lille Mo’r, jçg forsikrer Dig, jeg lyver ikke,
naar jeg siger, at jeg ikke ved, hvad det vil sige at være
bange. Karolus er heller aldrig bange, og Du kan dog tro,
at vi mange Gange har været ude med »Frisejleren«, naar
det har blæst værre end nu. Saa har jeg staaet i Stormen
og holdt mig fast i Slaget. Naar saa Skummet af Bølgerne,
ligesom den strideste Regn, har pisket mig i Ansigtet og
paa Brystet, har jeg syntes, at det gjorde rigtig godt; jeg
var blevet helt let baade om Hjærtet og Hovedet. Og saa
har jeg, mens Stormen rasede tænkt, aa, saa mange dejlige
Tanker. — Ja, hvis de Tanker kunde blive Sandhed, saa
skulde Du rigtig nok faa megen Glæde her i Verden.
— Hvad har Du da tænkt, Georg?
— Du ved nok, Mo’r, at Krigsskibe er min Lyst . . .
Naar vi nu har været ude i Storm, Taage og saadan noget,,
saa har jeg ønsket saa inderligt og bedt til Gud, at jeg under
en saadan Storm maatte være ombord paa en Orlogsmand
og i fuld Batalje med en Fjende — aa, hvor det maa være
dejligt I — Georgs Øjne lynede af Glæde over de Luftslotte,
han byggede. — Tænk, Mo’r! . . . det koster jo ikke noget
at tænke... om jeg var den første ved Æntringen, den første,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
