Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
gøre, thi hvis jeg blev en saadan Mand og havde tjent saa
mange Penge, at jeg kunde købe et lille pænt Hus og en
Have i en eller anden smuk Egn, hyor der var en Sø til at
ro ud paa, saa skulde jeg nok (helst medens Du og Fader
sov rigtig godt) føre Jer bort fra det øde Johannesskær til
den lille muntre Bopæl, som jeg havde lavet i Stand — og
jeg skal love for, det skulde blive en Overraskelse naar I
vaagnede.
Ved Slutningen af denne Georgs ungdommelige Passiar
vendte Letsler sig til ham og sagde mut:
— Hold op med den taabelige og barnagtige Snak —
jeg synes virkelig, Du er lidt far gammel til at vrøvle paa
den Maade.
— Hvorfor er det taabeligt og barnagtigt, spurgte Georg
rødmende, at ønske, at jeg en Gang kunde føre Dig og Moder
her fra? . . . Jeg drømmer om det næsten hver Nat.
— Saa lad den Drøm fare, min Søn, svarede Faderen i
en noget mildere Tone. Jeg kan lige saa gærne nu som en
anden Gang sige Dig, at den aldrig vil gaa i Opfyldelse.
— Aldrig, gentog Georg udtryksfuldt. Skal da baade
Fa’r og Mo’r dø her ude paa det ensomme Skær?
— Ja, vi skal dø her, var det tonløse Svar. Selv om
Du kunde bygge mig et Hus af Guld, saa foretrak jeg dog
den nøgne Klippe.
— Men Du, Georg, sagde Nikoline opmuntrende, Du skal
være ude i Verden og leve der lykkelig og glad og en Gang
imellem komme hjem og lade Dine Forældre glæde sig ved
at se Dig.
Georg rystede sørgmodigt paa Hovedet. Efter de triste
Ord, hans Fader havde udtalt, kunde han ikke genvinde sin
tidligere glade Sindsstemning.
Imidlertid varede Stormen ved og rasede derude med
mer og mere Kraft Tilsidst tog den et Kæmpetag i Døren,
saa at den sprang op paa vid Gab og gav Vinden frit
Indpas.
— Luk Døren, mit Barn, sagde Nikoline med en let
Gysen. Hvor det egentlig er uhyggeligt at bo saa godt som
ude i Havet.
— Jeg tror, at de, som der ude kæmper mod Bølgerne
i Aften vilde give meget for at sidde saa trygt som Dul sva-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
