Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
handling og virkelig havde Udseende af at være >ægte«,
rulledes et Par af dem ind i en mindre Kløft. Hele
Arrangementet havde, i Tilfælde af Overrumpling, fuldstændigt
Udseendet af et natligt Æventyr, hvor Smuglere har travlt med
at gæmme det smuglede Gods.
— Lad ham nu komme, naar han vil, raabte
Stangejan, han skal faa ægte Kognak. Aa, du Alstyrende, hvor
jeg gærne vilde sidde i en Krog og se til, naar den skal
sælges paa Toldkammeret . . . men saa vidt kommer det
vel aldrig, for kender jeg Toldfolkene ret, saa smager de nok
paa Varerne først i inden de byder dem udf og saa ... hi,
hi, hi . . . sikken en Næse Kryds-Tolderen faar sig!
— Hold Mund og gal ikke. op, før Du har hørt Enden
paa Visen, tilretteviste Karolus. Hør, Georg . . . sluk Lyset
i Lygten — det er ikke værd at vise ham Vejen mere, end
vi behøver.
Georg gjorde som der blev sagt, men syntes forresten
ligesom lidt stødt, fordi han ikke havde været med lige fra
Begyndelsen. Men da Karolus lod falde nogle Ord, der
lignede et Løfte om, hvis alt gik vel, at forære Georg sin lille
Model-Fregat, som hang i det ene af »Nykamrene«, var hans
Humør snart repareret. Han nærede nu kun en Følelse, og
den deltes af begge de andre: Længsel efter snart at se eller
rettere høre »Kongens Folks« Ankomst.
Paa Toldkutteren, som imidtertid dansede en vild
Galopade udenfor Johannesskæret, lød, det fra Befalingsmandens
Læber:
— Jeg siger, at Fandens Oldermoder har staaet Fadder
til den Rovfugl, hvis han faär Tid til at gæmme de Guds
Gaver, inden jeg kommer. Østerberg, gesvindt, stik det sidste
Reb ud; vi taaler det nok . . . bare hurtigt 1 . . . saa , . .
Fanden tage Dig, Kron, fuld Vind ved Roret, Din Hund . . .
A hal ærbødigste Tjener 1 nu slukkede det Rak Lyset . . .
gør ikke noget; tror Du, jeg behøver Lys for at finde Din
Hule? ... Nej, nej, lille Ven, nok er Du en ung Ræv, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
