Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
man saa sætter et Fregat-Storsejl paa den, kæntrer hun end’da
ikke. Men en Træsko kommer ogsaa gennem Vandet og vi
kommer ikke til at vente længe, inden vi ser Fyren. Han
er i ethvert Fald en rask Karl ... og Gud naade hver ærlig
Købmand her paa Kysten, hvis Assistent Gran var Ejer af
»Frisejleren« og Karolus Eliason sad ved Roret som
Rorgænger.
— Men hvorfor har Du ikke omtalt, at Du skulde ud i
Aften?
— Jeg tænkte at Kongens Folk vilde holde sig hjemme
i Aften, og saa havde jeg ført Konjaken direkte til Strand
.... Men jeg maa afsted og se til Gutterne .... Tak for
Haandsrækningen, Hr. Letsler.
Og Karolus forsvandt.
— Min Gud! hvad betyder alt dette? stammede Nikoline.
Hvad er det for et Kammer, som jeg aldrig har set?
Bernhard 1 jeg er saa bange . . . hvad var det, han talte om?
Hvad var det, Du gæmte? . . . Hvem er Kongens Folk.
— Vær ikke bange, min elskede Nikoline. Det er kun
Din opskræmmede Fantasi, som ser noget farligt i alt dette.
Hvis Du blot ikke var saa ubegribelig barnlig, saa vilde Du
let kunne forstaa, at jeg er nødt til en Gang imellem at vise
Karolus en Tjeneste som Gengæld for de mange Tjenester,
han gør os, og for den Sikkerhed, jeg nyder her. Du maa
vide, at Karolus er min Ven i den Grad, at hvis jeg — som
Gud forbyde — endnu en Gang vilde blive nødt til at drage
bort som Flygtning, vilde han paa »Frisejleren« føre os
hvorhen jeg vilde forlange.
— Men hvem er det da, Karolus er bange for?
— Kære Barn, naar vi bliver ene skal jeg forklare Dig
det altsammen . . . Lad mig nu føre Dig ind i Dit lille
Værelse. Og Letsler tog sin elskede Kone paa sine Arme og
bar hende ind paa Hjørnesofaen, hvor han, siddende ved
hendes Side og med det ene Øre lyttende ud efter, søgte at
berolige hende.
Men vi skynder os at kaste et Blik paa Scenen udenfor.
Ved Skinnet af en Lygte, som Georg holdt, var Karolus
og hans Karl — sædvanligt kaldet Stange-Jan, for at betegne
hans Oprindelse fra Stangenæs — beskæftiget med
omhyggeligt at befri Ankrene fra ethvert Tegn paa det nyligt
modtagne Indhold, og efter at de havde faaet den fornødne Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
