Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
snart Tolderen tilbage, derefter Visitation i hele Huset, og
Fader bliver maaske bragt i Ulykke for sin Ulejlighed.
— Slidder — Sladder — Jeg gad nok sé den, der kunde
falde paa at Skabet ikke er vægfast. Jeg tror Knægten er
bange: se hvor bleg han er!
Georg, som havde ordnet noget i Værelset, stod nu lige
foran Karolus. Hans mørkeblaa Øjne gnistrede af Vrede,
— Dette Ord, sagde han, er gæmt, men ikke glemt____
Men jeg havde ikke fortjent det af Dig, skønt jeg indrømmer,
at jeg er bange, dog ikke for mig selv, men kun for Fa’r og
MoY, som her har deres eneste Fristed. Mo’r vilde dø af
Skræk, hvis Toldassistenten kom ind og rodede op i hendes
lille Værelse.
Saadan havde Karolus aldrig set Georg. Og da han
baade holdt af ham og satte Pris paa ham, vilde han ikke for
alt i Verden have saaret den raske, stolte Yngling.
— Kære Georg, Du maa ikke være vred paa mig! Jeg
mente det, ikke saa slemt — det kan Du være vis paa.
Skulde Du være bange, Du? Tror Du jeg har glemt, hvem
det var, der laa paa en Stump Bræt og kravlede ud paa den
tynde Is, hvor jeg var faldet i, og hvem det var, der kastede
Tovenden til mig... Naa, se nu paa mig, min Dreng, og
lad det være godt igen! Du ved, jeg kunde ofre min sidste
Draabe Hjærteblod for Dig, og Du ved ogsaa, at Karolus
Eliason ikke gør det for nogen anden, end for den han ved
er Mand i Sindet, selv om han kun er Dreng af Aar!
Med tindrende Øjne rakte Georg, fuldstændig forsonet,
Karolus Haanden, men blev ved med at paastaa, at Fadene
straks burde føres bort.
— Jeg siger det ikke af Paastaaelighed, kære Karolus,
men kun fordi jeg tror, at Gæmmestedet kan opdages. Jeg
vil gærne følge med.
— Gør som han siger! sagde Stange-Jan. Den gamle
vidste lige saa vel som Du og jeg, at vi havde Kognak
ombord, da vi lagde ind her, og kommer han tilbage og ikke
finder noget paa Skæret, saa kan han godt finde paa at klatre
op paa Skærknappen og kigge ned i Kløften. Peter Gran er
ikke saa dum, at han ikke nok skal finde Indgangen til
Gæmmestedet.
— Naa, lad gaa! Men vi kunde da for Djævlen have
ventet til det blev Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
