Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
— Men Johanne da, indvendte Stange-Jan, hun ved i
hvad Slags Ærinde Du er ude — tror Du hun faar Blund i
Øjnene i Nat, før Du kommer hjem ? En kan være forvoven,
men En skal være det med Raison, og en klog Mand udfører
helst saadanne vanskelige Ting om Natten.
— Saa, nu er der vrøvlet nok om det! Det er allerede
Synd for min lille Johanne, og en halv Mil i hvilket som
helst Vejr forvindes vel. Grossereren holder Pakhuset aabent,
saa vi behøver ikke at sinke os.
— Har vi først klaret Grundene, saa har det ingen Nød,
sagde Georg, for Grossereren har vel som sædvanlig sørget
for, at der er Blus paa den sydlige Bjærgklint hos Hans
Netas.
— Ja naturligvis, svarede Karolus. Men skynd Du Dig
ned i Forvejen, Jan, og stik alle Rebene ind, for det er den
lede Satan selv, der blæser i Aften. Og dersom Du vil være
med til Gildet, Georg, saa skal det ikke nægtes Dig, men
Du maa tage godt Tøj paa.
— Sørg Du bare for Dig selv, sagde Georg leende, og
skyndte sig ind, for at faa Faderens Samtykke. Han var kun
bange for, at Moderen skulde være vaagen, og med sine
milde Bønner forhindre ham i at tage med. Men den stakkels
Nikoline var sovet ind, fuldt paaklædt, og Letsler, hvem
Georg traf i hans eget Værelse, gav ham straks Tilladelsen,
thi han var overbevist om, at al Slags Hærdelse, baade for
Kroppen og Sjælen, var gavnlig for Georg.
Medens »Frisejlerens« Besætning ruster sig til den natlige
Fart, gaar vi om Bord paa Toldkutteren.
Sjette Kapitel.
— Jeg lurede dog Ræven, sagde Assistenten, og gik
selv til Rors, efter at han først havde efterset
Storsejls-skødet.
— Ja, De kom over ham som Juleaften over Kællingen,
han fik ikke en Gang Tid til at trække Vejret.–Jeg
kan i Tankerne høre ham bande som en Tyrk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>