Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
— derfra er der kun ét Skridt til Toldforvalter–-
Skaal, Hr. Distriktschefl
Ved de sidste Ord satte Toldassisten — hvis oprørte
Tanke ikke tillod ham at bemærke den paafaldende
Omstændighed ved Kognaken, at den var fuldstændig lugtfri —
Glasset for Munden, men i samme Øjeblik spyttede han det
indtagne Sukkervand ud paa Gulvet Peter Gran sprang ikke
hæftigt op, slog ikke Glasset imod Væggen, ja lettede ikke
en Gang sit Hjærte med en Ed. Han blev kun noget bleg,
smilede, rejste sig langsomt op, gæmte Glasset, og undersøgte
saa ganske roligt de Ankere, som skulde indeholde dansk
Brændevin, men det varede ikke længe, inden han blev
overbevist om, at disse var fyldt med lige saa godt Vand som
det, der var blevet ham tilbudt som Stikpenge, og skulde
indeholde Kognak der kostede en Rigsdaler og tre Mark.
Dette Puds var stort, for groft. Medens Peter Gran i
nogle Minuter stod ubevægelig, saa man paa hans Ansigt, at
han selv fandt Spøgen for slem, men de dybe Furer paa hans
Pande røbede tillige, at en ham ikke uværdig Beslutning var
i Anmarsch. Og dette viste sig ogsaa snart.
— Roret i Læ, raabte han ud gennem Døren med en
saadan Tordenstemme, at Østerberg hoppede højt op i Luften,
og den anden Matros, den skikkelige Kron, som drømte, at
han spiste stegt Flæsk og Vandgrød hjemme hos Mo’r, faldt
næsegrus ned paa Dækket, og kunde kun takke den
Omstændighed, at han ved Faldet greb fat i Fokkestaget, for at
han ikke blev kastet over Bord, for da Kutteren, efter den
givne Ordre, skar op imod Vinden, blev det lille Fartøj i
Ordets egentlige Forstand opslugt af en Styrtesø, som næsten
fyldte Rormandslugen med Vand. Alle, ja selv Assistenten,
troede i Øjeblikket, at Kutteren skulde kæntre under
Vendingen. Men den rejste sig dog igen.
— I Herrens Navn, min kære Hr. Assistent, raabte
Østerberg, da han mærkede at han kunde trække Vejret igen,
hvorfor skal vi vende? — Vi kan ikke holde Søen i saadant
et Vejr — Hr. Assistenten er Enkemand, men Kron og jeg
har baade Kone og Børn.
I vigtige Øjeblikke var Peter Gran udelukkende
Befalingsmand, hvad man ogsaa kunde høre af hans Svar: — Hold
Vinden saa nær Du kan komme, Din Hund — ellers kløver
jeg Fanden gale mig Din Pande med Rorpinden. Og med
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
