Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
virkelig Livsfare ståk den gamle Søulk selv Rebene ind i
Storsejlet, og hjalp derefter Kron med Fokken.
— Se saa, Gutter, sagde han med sin sædvanlige Ro,
hor nu et Ord saa godt som to, for I ved, at Peter Gran
tænker først inden han taler. Naa, selv om det skal blive
vor sidste Nat i dette Liv, saa maa vi alligevel over Fjorden
til Graaskær — nu har I hørt det.
— Men Gud velsigne Dem, Hr. Assistent, det er jo
ufornuf — —
— Hold Mund, siger jeg. Selv om I har Lyst til at
figurere i Journalen som nogle Asener, saa har jeg det ikke.
Ved I, Børn, hvad Pligt og Ære er for noget. Det er vor
Pligt, saa meget som muligt at se paa vor egen Fordel, for
derved vinder Staten ogsaa. Det ene er en Følge af det
andet. Vor Ære er det at beslaglægge saa meget som
muligt, og ingen maa kunne sige om os, at vi er bleven narret
eller taget ved Næsen, men det kunde dog ske, hvis vi ikke
holder Øjnene aabne i Nat.
— Har vi da ikke gjort et godt Stykke Arbejde i Aften,
dristede Østerberg sig til at spørge.
— Vi har Fanden, har vi — hør nu bare. Jeg kom
tilfældigvis til at strække Armen ud over Køjen, for at faa fat
i min Nattrøje, og min Haand kom saa til at strejfe Spunsen
paa det ene Anker. Kan I saa gætte, hvad der skete? Min
Haand blev vaad. Jeg lugtede til den for at bedømme hvad
Slags Kognak det var, men da jeg ikke kunde lugte noget,
fattede jeg Mistanke, aabnede Spunsen, og opdagede, at alle
fire Ankere er fyldt med Vand — med Vand, Børn, i Stedet
for med Kognak.
Ved denne Efterretning afleverede begge Sømændene en
hel Række ægte bohuslänske Eder og Skældsord, som
unægteligt kunde fortjene at anføres, for at karakterisere
Skærgaards-folkenes Karakter, men som vi dog overlader til Læserne
selv at tænke sig.
— Vel, Gutter, har I hørt, hvad Dansken sa’e, da han
skulde hænges? »Vent lidt« — sa’e han — »den ler bedst,
som ler sidst.« Kognaken maa de i en Haandevending have
ført op til Landstrygeren, for saa sandt jeg lever, ved jeg„
at Karolus for Grosserer Holmers Regning havde baade
Kognak, Bomuldstøj, Shavler og en Del andre Ting med fra
Helsingør. Jeg ved ogsaa, hvor han med Vedkommendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
