Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
embedsmanden og hans Hjælpere forsvandt under den fattige
Familjes Taksigelser.
— Se saa, nu skal vi se, hvem der ror bedst, sagde
Assistenten, medens de gik ned til Fiskerbaaden. Jeg tager
selv den ene Aare.
Og efter at Halvor havde hjulpet dem at skyde Baaden
ud, fløj denne, ført af de raske Aaretag, ud i Fjorden, hvis
oprørte Bølger trodsigt opløftede deres Hoveder og ligesom
spærrede Vejen, for i næste Øjeblik at synke afmægtigt
tilbage, og give Baaden Plads til at fare over en ny Række,
der efter Tur blev* fortrængt af en anden, og saaledes gik
det nu hele Vejen.
Det var et anstrængende Arbejde, men Peter Gran havde
endnu sin fulde Arbejdskraft, og arbejdede lige saa godt som
Østerberg, hvis Fantasi dog oplivedes ved Tanken om den
Andel, han vilde faa i Gevinsten, og naar Ekspeditionen var
forbi, en Snaps med Smørrebrød til.
Som Følge af den Vindforandring, der saa ofte sætter
Sømandens Beregninger og Taalmodighed paa Prøve, havde
Stormen nu lagt sig saa meget, at man næsten kunde kalde
det fuldkomment Vindstille. Desto sværere gik dog alligevel
Dønningerne, men det var et Held, at Vejen mellem Graaskær
og Strand var meget kort.
Efterat Roningen et Øjeblik var fortsat i Tavshed, spurgte
Østerberg i en Tone, som mindede om Assistentens Paastand,
om at Østerberg nedstammede fra Skræderlavet — om ikke
Hr. Assistenten paa den yderste Ende af Landgangsbroen,
som nu begyndte at stikke frem, kunde se noget hvidt, der
lignede et Menneske uden Krop.
— Det er sikkert, sagde han med et halvkvalt Suk, en
druknet Sømand, som ikke er flydt op, og ikke kommen i
kristen Jord.
Bryd Dig bare ikke om Spøgelser — sagde Assistenten
mut, men hal blot ud, Du.
Østerberg tav straks, han mærkede, at hans Chef, havde
vigtige Ting at tænke paa.
— Naa, luk nu Øjnene op, gentog Peter Gran — ser
Du endnu ikke noget til »Frisejleren« ? — jeg synes, den maa
have passeret Lyngholmen nul —
— Det tror jeg næppe Hr. Assistent — det har stilnet
saa meget af, at de ikke kan komme frem uden med Aarerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
