Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
— Stop Østerberg — Aaren i Ro et Øjeblik — Ser Du
ikke noget glimte i Vandet, der henne tæt under Fladskær?
— Du maa spytte mig lige i Øjnene, hvis det ikke er
Smuglerne. De ror i Skyggen af Holmen, for ikke at ses. Nu
kan Du vel se dem stikke frem om Pynten paa Skæret —
de maa have lidt Brise derude, for de har sat Storsejlet til.
— Ja De har min Sæl Ret — jeg kan kende Baaden
igen paa Højden af Storsejlet. Men vi er godt bjergede,
det varer noget endnu inden de kommer frem.
Aa ja — vi har mindst tre Kvarters Forspring. Men
lad os holde os nærmere til Land, saa at de ikke bemærker
os, og naar vi kommer ind til Pakhuset, saa buk Dig ned,
saa at Du bliver skjult af Broen — saa skal jeg nok siden
sørge for Resten. Men endnu et Ord: hvilke Ordrer Du end
faar, saa ekspeder dem flinkt, ellers — en paa Flaben, saa
Tænderne triller ud — Du kender mig.
— Ja bevares, paa mine fem Fingre, svarede Østerberg.
Assistenten leverede nu Aaren fra sig under det Paaskud,
at han vilde bringe noget i Orden i Baaden.
Denne Ordnen bestod i at han bredte en Presenning ud
over begge de midterste Tofter, og dette gjorde han saa
kunstfærdigt, at det saa ud, som om der var skjult noget
derunder.
— Kan Du se, om Pakhuset er aabent Østerberg. Jeg
synes, der er noget, der rører sig derhenne en Gang imellem,
hviskede Peter Gran.. .Men hys, ti bare stille, nu saa jeg selv
Grøsserens Hoved. Han agter at tage imod Varerne i egen
høje Person — saa meget destobedre, saa er Forretningen
hurtigt afgjort; der har Du Spøgelset, Du ser han har en
hvid Kappe paa. Han han vist længe holdt Øje med os,
den gamle hæderlige Ræv.
Toldembedsmanden var nu kommen tæt til Broen, som
paa Grund af Skyggen fra Magasinbygningerne, laa i saa
tilstrækkeligt Halvmørke, at ingen, som lagde til ved den,
kunde genkendes — idetmindste ikke i en Hast — og det
saa meget mindre, som netop nu en velkommen Sky, dækkede
Maanen.
— Karolus, hviskede Grosserer Holmer fra Broen, er
det Dig?
— Hys, sagde Assistenten, idet han bøjede sig ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
