Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Baaden, for at det skulde se ud, som om han lagde noget
tilrette.
— Har Du de forbandede Toldsnoge i Hælene paa Dig,
siden Du ikke har taget »Frisejleren?« Du kan da ikke have
meget i den lille Baad.
— Hys, hys — var det eneste Peter Gran varede, medens
han stadigt holdt sig i en bøjet Stilling. Men efter at
Østerberg, havde faaet halet Baaden tilstrækkeligt ind til Broen,
klatrede Assistenten hurtigt op, og stod i næste Øjeblik, med
et haanligt Smil — foran den bestyrtede Købmand.
— God Aften, god Aften, Hr. Holmer — Grossereren er
sent ude i Aften, men Forretningerne gaar fremfor alt. Det
er ogsaa mit Valgsprog. Jeg hører at Grossereren venter
noget med Skipper Karolus. Det var rigtig heldigt at
Tilfældet førte mig hertil, nu kan jeg straks se paa Papirerne,
og hjælpe Grossereren meel Losningen.
— Lad det nu være nok med den Spøg, Hr. Assistent,
svarede Købmanden i en alvorlig og fornærmet Tone. Jeg
ser at jeg er røbet — naa, kort og godt, vil De afgøre Sagen
i Mindelighed?
— Hr. Grossereren er altfor ilter. En Mand i et saa
vigtigt Embede som mit maa være forsigtig »efter
Kompetence, som Birkedommeren siger.«
— De har længe haft Lyst til min lille hvidmalede
Lyst-baad, vil De gøre mig den Fornøjelse at modtage den?
— Ej, ej; men den passer ikke godt til Toldbaad, skønt
det ellers er et lille nydeligt Stykke Nips.
— Naa, saa det sorte Klæde da, som De tog paa Kredit
sidste Sommer, skal vi slette det?
— Grossereren taler ganske fornuftigt og reelt, sagde
Peter Gran i en lige saa sagte Tone som den, hvori han blev
tiltalt — og jeg er heller ikke den, der vil forhindre en ærlig
Mands Fortjeneste. Men De kan jo nok indse, at jeg ikke
selv kan tale med mine Folk om den Ting, saa taber de jo
Respekten for mig.
Grosserer Holmer nøjedes denne Gang med at tilkaste
den vigtig Toldembedsmand et spørgende Blik. Peter
Gran rømmede sig og saa utaalmodig ud.
— Jeg gaar nu og spadserer lidt paa Broen, sagde han,
Grossereren ved nok bedst selv, hvad han har at gøre: en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
