Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
men selv om det skulde gaa saa galt, at han fandt den, saa
er der jo nu ikke mere noget at nappe.
— Ja, han gør nok Undersøgelse, saa fremt han ikke
opdager noget før i Morgen, svarede lange Jan. — Men Gud
give at der ikke skér noget galt i Nat — jeg kender gamle
Peter Gran, gør jeg, og det har vist ikke varet ret længe
inden han har prøvet Varerne. Pas nu paa Karolus om det
ikke kommer til at svie til Dig selv, fordi Du, trods Georgs
og mit Raad, absolut vilde vente til Maanen gik op. Det er
slet ikke umuligt, at han ligger paa Lur et eller andet Sted
her i Nærheden.
— Du taler som Du har Forstand til, svarede Karolus i
en stræng, formanende Tone. Er Toldkutteren nu blevet saa
lille, at man ikke en Gang skulde kunne se den i Maaneskin,
nej, Gutter, det har ingen Fare, jeg har narret Peter Gran
før, men jeg tror nok at dette her skal være sidste Gang, for
jeg begynder at blive ked af alt det Vrøvl og Trakasseri man
har for sin Ulejlighed. — Naa, nu er vi snart ved Maalet,
og skønt jeg nok tror, at jeg har saa gode Øjne som nogen,
mærker jeg dog ikke noget til nogen levende Skabning paa
Vandet.
Georg som længe havde siddet aldeles stille, sagde nu
med Bestemthed, saa sér Du mindre godt end sædvanligt,
Karolus, for der ude, ved Graaskærssiden, ror ganske bestemt
en Baad.
Karolus saa henimod den anviste Retning og bemærkede
efter nogen Anstrængelse, at Georg havde set rigtigt. — Naa,
det er vel en Fisker, som er ude paa Fangst — dumt er det
i ethvert Tilfælde. Men det kan ikke være Assistenten, han
ror ikke alene i en Jolle. Og forresten gi’r jeg Fanden i
hvem det er, for inden de kommer, er alting vel indstuvet i
Pakhuset, og saa faar Grossereren skøtte sig selv. Se der
aabner han min Sæl Døren til Pakhuset, men vi lægger ikke
til der, vi lægger til ved Enden af Broen. Spring hen, lange
Jan, og tag Tørn... se saa, og Du Georg, skynd Du Dig op
til Grossereren og hent Rebene, saa at vi kan slaa dem om
Fadene og hejse dem op.
Behændig som en Kat, klatrede Georg op over en af
Hjørnebjælkerne til den høje Bro, og løb saa gennem den
halvtaabne Dør ind i Pakhuset. Skynd Dem, Hr. Grosserer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
