Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Skærgaardsbeboere er i Stand til at betale, hvis ikke
Handelsmændene kunde skaffe dem ind uden Toldvæsenets
Vidende. Men dette kan ikke ske naarsomhelst, fordi
Toldbetjentene næsten altid strejfer omkring for at forhindre disse
Friheder
— Nu forstaar jeg det, sagde Fanny. Assistenten, som
Fa’r altid er saa bange for, kommer for at kræve Afgiften,
og derfor kan Fa’r saa ikke give de stakkels Fiskere saa
godt Køb.
— Ja, saadan er det omtrent. Assistenten har Ret til at
foretage Husundersøgelse og tage det altsammen, og saa
skal man endda bøde en stor Sum Penge for Ulejligheden.
— Fy, saadan nogle ækle Snoge, som Fa’r kalder dem.
- Det maa vi ikke sige, lille Fanny. Det er deres
Pligt at handle paa denne Maade. Men lad mig nu se, mit
Barn, at Du ikke lader nogen af Dine bekendte lokke ud af
Dig. at Din Fader har Forretninger ude om Natten. Det
kunde være farligt, og hvis Du ikke bliver forsigtig i Tide,
saa siger jeg, at Du er en meget enfoldig og dum Pige.
— Enfoldig og dum, gentog Fanny med en lille
mistroisk Rysten paa Hovedet, og ved Du, hvad de siger i
Gøteborg-Skolen ? De siger, at jeg er en lille fiffig Pige,
som ikke er god at narre — det har Frøken Blad selv sagt.
— Saa meget desto bedre. Bare Du ikke har glemt Din
Fiffighed i den Tid, Du har været hjemme.
— I en Maaned? svarede Fanny leende.
— Men hys! hun lagde hurtigt Fingeren paa Læben, og
lagde det smukke Hoved ned paa den ene Skulder. Jeg
syntes, jeg hørte noget, men det var nok ingenting; det var
kun Indbildning — hvor det er kedeligt.
— Der er noget galt paa Færde, det kan jeg mærke
paa mig selv, sukkede Fru Holmer og vendte sig uroligt af
og til. Jeg tør ikke kalde paa nogen, og jeg kan ikke
selv gaa.
— Send mig afsted, Mo’rl udbrød Fanny livligt. Jeg
sniger mig ned til Pakhuset og forhører, hvorledes det
staar til.
— Nej, nej, Du forkøler Dig, jeg tør ikke lade Dig gaa
ud. Det var netop ved saadanne natlige Spasereture, at jeg
ødelagde mit Helbred. Bliv herinde mit Barn.
— Aa søde, lille Mo’r, jeg skal nok tage rigtig meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
