Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
medens han flere Gange lod Georg gentage, hvad Peter Gran
havde sagt og gjort under den mærkelige Hængningsproces.
Da endelig disse overstrømmende Glædesudbrud havde sat
sig noget, var hans første Tanke paa det hjærteligste at takke
Georg, hvis Snarraadighed og Mod han tilskrev saavel
Redningen af Kognaksfadene, som den morsomme Hævn.
— Aa, det er ikke noget at gøre saa meget Stads af,
svarede Georg beskedent.
— Jo min Sjæl vil jeg gøre Dig en Tjeneste igen, min
brave Georg, som Tak for denne Haandsrækning, for havde
Du ikke mærket Uraad, og taget ham ved Næsen, da Du
var alene med ham inde i Pakhuset, saa havde Karolus ikke
faaet Lejlighed til at komme bort. Jeg har længe set, at
Du er et usædvanligt dygtigt, raskt og behjærtet ungt
Menneske, og ønsker Du, at jeg skal skaffe Dig en Plads
enten paa et Kontor eller et Fartøj — men mellem os sagt,
synes jeg ikke Du skulde opgive Søen — saa husk paa, at
Niels Holmer ikke har nogen daarlig Hukommelse, naar det
gælder Venner, som har giort ham Tjenester.
— Jeg hænger nok ved Søen i Liv og Død, mente Georg.
Og det kan maaske nok hænde, at jeg en anden Gang taler
med Grossereren om Løftet. Men nu vilde jeg gærne have
Lov til at laane den lille Baad, for det er vist bedst jeg ser
at komme afsted.
— Ikké før Du har faaet lidt Mad, min Dreng.
— Aa ja, det kunde maaske smage ganske godt. Og
hvis De ikke finder mig for nærgaaende, vilde jeg gærne
bede om at faa at vide, hvor Pokker De var henne, medens
Karolus og jeg ordnede vore Sager.
— Jo ser Du, den Karnalje havde forklædt sneget sig ned
i Graaskærsbaaden, medens lian nok saa lumsk lagde
Told-kutteren i Skjul under Holmen. Naa, Maanen var nok oppe,
men ikke klar nok til at man kunde se lige igennem Folk.
Peter Gran stod baglæns i Baaden — Broen skygger som
Du ved — og jeg var dum nok til at tro, at det var Karolus.
Den Vildfarelse fik jeg snart opklaret, og saa kan Du jo nok
forstaa, at jeg vilde gøre op med ham med det gode. Men
hele Sagen er, at den Ræv slikker Fingrene efter
»Fri-sejleren«. Han lod som om han vilde gaa ind paa at tage
Stikpenge, indtil han fik mig narret ned i Baaden for at give
Østerberg nogle Penge. Men hvad tror Du saa han gjorde?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
