Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
da hun var alene med Datteren. Gud være lovet, jeg
begyndte virkelig at tro, at der var noget galt paa Færde.
Holmer hviskede nogle Ord til sin Hustru, som Fanny
ikke hørte, men da hun syntes, det saa ud som Faderen ikke
havde saa travlt, begyndte hun at fortælle om sine egne
Ubehageligheder. Efter kun halvt at have laant Øre til sin
Yndlings Fortælling, lukkede han hendes Mund med et Kys,
og gav hende den velkomne Bestilling at låve et lille
Traktement i Stand til den unge Letsler, og siden bringe det ned
i Butiken, hvorhen Holmer nu skyndte sig, for at faa at vide,
hvad der var passeret.
— Naa Georg?
— Naa Hr. Grosserer — hvor Pokker havde han gjort
af Dem?
— Tog han Fadene?
— Javist gjorde han — nej han fik Lov til at hænge i
Stedet for.
— Hvad mener Du? Gud give, at jeg en Gang kunde
se den Kæltring hænge, til Tak for al den Ærgrelse og
Skam, han har gjort mig i Nat.
— Ja det var en Nat fuld af Æventyr — saa det
forstaar noget.
— Men Fadene, min Dreng, Fadene?
— Ja Gud og Karolus ved bedst, hvor de nu er henne i
Verden. Men jeg tror nok, at de er paa Vejen til et Sted,
livor Peter Gran skal have ondt ved at snuse dem op. Her
er det ellers gaaet saaledes til... Og medens Grosserer
Holmers Ansigt oplivedes mer og mere, fortalte Georg nu
hele Tildragelsen, lige fra Begyndelsen paa Johannesskæret,
tilligemed sine egne og Karolus’s Bedrifter her paa Strand,
samt om de »gemytlige« Samtaler, der havde fundet Sted,
medens Peter Gran, hængende fast ved Tovstumpen, søgte at
bevæge dem til at iagttage Menneskelighedens Pligter »efter
Kompetence, som Birkedommeren siger.«
Det var vanskeligt at afgøre, hvad der tilfredsstillede
Grossereren mest, enten den temmelig sikre Udsigt til at
Varerne var i god Behold, eller den behagelige Vished, at
Assistenten havde maattet bøde saa haardt for sin
Uforskammethed. Under mange Udbrud af Henrykkelse, eller
rettere sagt af Skadefryd, lagde han uophørligt Benene
overkors, klappede i Hænderne, og knipsede med Fingrene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
