- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
91

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91

hende i Øret. Hold blot godt Hus, husk paa Vinteren
er lang.

Pigen klappede i Hænderne af Glæde, og næppe var
Faderen ude af Døren, førend Frøken Fanny trak den
trebenede Kontorstol hen til et stort Skab af Valnøddetræ.
Efterat hun var kommet op paa Stolen ved Hjælp af en
Skammel, kaldte hun paa Georg, og bad ham om at holde
Lyset.

Begges Øjne tindrede af Henrykkelse, da Skabets
Helligdomme afsløredes, og Hylderne fremviste de dejligste Rækker
af Citroner, Appelsiner og Rainetter, samt Krukker fyldte
med Druer, Konfektrosiner og Figner.

Hr. Holmer, som var en af de Skærgaardskøbmænd, der
i høj Grad besidder den Ævne, bestandigt at gøre sig
gældende, havde nylig udviklet dette Talent til en
beundringsværdig Højde, da Lykken havde forundt ham den Fordel at
varetage en spansk Brigs Interesser. De Smaating Skabet
indeholdt var, som han selv fortalte sine Venner, en
Foræring fra Kaptajnen, som var glad ved at kunne vise en lille
Opmærksomhed for al den Ulejlighed, som ikke kunde
opføres paa Regnskabet.

Til en Begyndelse nøjedes Fanny og Georg med at se
paa alle disse liflige og duftende Frugter. Men for Georg
var det ikke det mindst fængslende Syn at se Fannys
sylfeagtige Skikkelse, medens hun, staaende paa Taaspidserne og
støttende sig paa Hylden, med en sprudlende Livlighed i
Bevægelserne, kastede det smukke Hoved fra den ene Side
til den anden, og skælmsk betragtede snart de smukke Frugter
og snart Georg, som stod ved Siden af hende i den første
Ungdomskraft, og holdt Lyset op, lige saa meget for at
betragte Fannys prægtige Haarfletninger (som han syntes
udmærket godt om, fordi de altid mindede ham om hans
Moders lyse Lokker) som Valdnøddeskabets lille Paradis.

— Er det ikke morsomt Georg, er det ikke smukt?

— Jo bevares, men jeg ved noget, der er endnu
smukkere.

— Hvad da, spurgte Fanny forundret, for hun kunde
vanskeligt forestille sig, at der i hele Verden kunde findes
noget smukkere eller prægtigere end Faderens store
Vald-nøddeskab, hvilket hun, saa langt hun kunde huske tilbage,
altid havde betragtet som en Helligdom, til hvilken hun kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free