Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
fik Adgang i store Øjeblikke, naar hun havde været
usædvanlig artig, thi foruden det vel assorterede Lager, som
Skabet nylig havde erholdt, ejede det mange andre
Forraad, som Fanny nok kendte; hun havde mere end en
Gang faaet Lov til at fylde sine Forklædelommer af dets
utallige Skuffer... Hvad da Georg? gentog hun.
— Du er selv meget smukkere, Fanny. Du er næsten
lige saa smuk som min Moder. — Dine Kinder er rødere end
Æblerne, og Dine Øjne glinser klarere end Druerne der, som
Du holder imod Lyset.
Fanny lo, men erklærede med det samme, at enskønt
hun syntes, at Georg ogsaa var ganske smuk, og meget,
meget rar, saa kunde hun alligevel ikke sige andet, end at
Skabet dog var det allersmukkeste.
Fanny var kun 11 Aar.
Men Georg var næsten 15. Han saa ikke ud til at være
aldeles tilfreds med Svaret, endskønt han lo hjærteligt af det.
Nu opfordrede Fanny ham til at holde en Serviet frem.
Og efterat hun med Ømhed havde skaffet sig Underretning
om, hvad Georgs Moder syntes bedst om, puttede hun
gavmildt noget af hver Slags i den. Efterat Georg var bleven
forsynet, samlede hun sit lille Forklæde sammen med den
ene Haand, og begyndte at tænke paa sig selv — men dog
ret sparsomt, for at bøde paa den Overflødighed, hun havde
skænket ham. Fanny var forsigtig, hun vilde ikke holde
saaledes Hus, at hun ikke oftere blev betroet Nøglen til det
dejlige Skab.
Men netop som de var allerbedst beskæftigede med at
pakke ind og atter ompakke Georgs Andel i en lille Kurv,
traadte Hr. Holmer ind og sagde, at det begyndte at dages.
Georg sprang op, han havde jo aldeles glemt, at hans
Forældre kunde være urolige for ham, hvis Karolus ikke var
kommet tilbage.
— Farvel, Hr. Grosserer, Farvel søde Fanny, jeg maa
skynde mig. Og med Kurven paa Armen stormede han ud,
nedad Trappen til Broen, rev Aarerne ud fra deres
Gæmme-sted, og sad snart som Enehersker paa den endnu sydende
Vandmasse, over hvilken Morgentaagen hang tung som et
uigennemtrængeligt Tæppe.
Intet Sejl var at se, intet Aaretag hørtes; selv Søfuglene
var draget bort, skræmmet af Elementernes Kamp. Alt var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
