Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
de farlige Sager bort ved Nattetide, blot Georg ikke er med.«
Let listede hun sig over Gulvet ind i sin Mands Værelse.
Det var tomt.
Nu sidder han vist igen paa Klippen derude, sukkede
hun, medens hun, staaende ved Døren til Georgs Værelse,
lyttede for at høre hans Aandedræt, thi hvis hun fik dette
beroligende Tegn, som overbeviste hende om, at han var
hjemme i Ro, vilde hun ikke for aldrig det forstyrre hans
Søvn.
Men Nikoline hørte ingen Lyd. Hun aabnede derfor
Døren og traadte ind; ak, hendes Anelse blev til Vished.
Georgs Seng havde ikke en Gang været rørt, og han selv
fandtes ikke i hele Huset.
— De er maaske ikke taget bort endnu, var hendes
første Tanke. Og uden at betænke, hvor daarligt hendes
tynde Dragt stemte overens med den kolde taagede Nat,
ilede hun ud paa Skæret, og kom netop tidsnok til at se
»Frisejleren« forsvinde bag Odden.
Paa den Klippeblok, hvor han saa mangen en Nat havde
tilbragt de lange Timer, sad Letsler med Hovedet begravet i
den opslaaede Frakkekrave. Han hørte ikke sin Hustrus
Skridt, før hun grædende klyngede sig til ham, og med
skælvende Stemme spurgte:
— Bernhard, Bernhard, hvorfor giver Du Georg Lov til
at tage Del i hvad der er Uret? er han ikke tilbøjelig nok
til ubetænksomme og forvovne Handlinger, uden at...
Nikoline fik ikke udtalt. Letsler førte hende tilbage til
Kamret. Han talte nu om Smugleriet, og fremstillede det i
den bedste Belysning, og det med en Færdighed i Sofismer,
som viste, at han var vant til at berolige sig selv med
saadanne, men som nu, da Nikolines lyse Forstand havde
begyndt at orientere sig, ikke fik Bugt med hendes
Betænkeligheder. Hun indsaa, at de Forretninger, hvortil Georg blev
benyttet, var Brud paa Lovene og kunde medføre Straf, og
det var for hende en Kilde til Fortvivlelse, at hendes elskede
Georg blev opmuntret til saadanne Ting, og det af sin egen
Fader.
Og saa i en Nat som denne. Det blæste vel ikke mere
saa stærkt, men Søen gik højt og uroligt. Orkanen kunde
komme igen hvad Øjeblik det skulde være, og for Nikolines
Øren lød det som om den rasede endnu, skønt hendes Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
