Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
hævne de store Forurettelser, Karolus* dristige
Uforskammetheder havde tilføjet ham, men ogsaa en derpaa følgende
fuldstændig mislykket Husundersøgelse hos Grosserer Holmer,
hvilken var blevet foretaget paa Grund af en hemmelig
Angivelse om, at det tidligere omtalte Stykgods, som Peter Gran
havde troet var bleven gæmt udenfor hans Distrikt, skulde
være blevet indsmuglet ved høj lys Dag. Der var talt meget
om denne Undersøgelse, hvorved Peter Gran var fremtraadt
i sin Embedspligts hele højtidelige Værdighed, fulgt af begge
sine Skygger, Østerberg og Kron, og selv Grosserer Holmer
paastod leende, at en saadan Iver og Udholdenhed, som Peter
Gran ved denne Lejlighed havde lagt for Dagen, nok havde
fortjent en større Belønning end en lang Næse.
En Uge var nu gaaet Maanen var i sidste Kvarter , og
ikke en eneste Stjærne oplyste de mørke Efteraars Nætter.
Peter Gran var endnu lige udholdende i sine
Anstrængelse^ han var ikke den Mand, der af Mangel paa
Bekvemmelighed og Hvile lod sig hindre i sine Foretagender. Nu havde
han imidlertid forandret sine Operationer, forsaavidt som han
ofte lod som om han forlod Egnen, men han kom ligesaa ofte
uformodet tilbage.
Medens han tilbragte Tiden saaledes, hændte det en Aften,
at netop som Toldkutteren vendte Næsen imod Strand, for
som sædvanligt at holde Vagt, gled en i disse Egne
velbekendt Baad frem mellem et Par store Klipper, og landede
ved Gravene.
Der inde i Stuen sad Moder Malene, og vædede med
hede Taarer Traaden, som hun spandt til Fa’rs Næt. Alt
Haab var nu, til Trods for Far’s Forestillinger, begyndt at
svinde; rejste Georg ikke hver Dag baade paakryds og
paa-tværs, men forgæves, »Frisejleren« var og blev som blæst bort.
Men Mo’r Malene havde et roligt og taalmodigt Sind. Hun
klagede ikke, Taarerne faldt i Stilhed.
Den gamle Elias, som sad paa Kanten af Skorstenen og
tilskar Aaretolde, betragtede af og til sin unge Svigerdatter,
som ikke var i Stand til at forslaa Tiden ved nogetsomhelt
Arbejde, men vandrede frem og tilbage paa Gulvet, vridende
sine Hænder. Endnu vilde Elias ikke tilstaa, hvor ilde det
var bevendt med hans eget Mod, men for sig selv maatte
han bekende, at det var meget ringe.
Pludseligt fløj som en elektrisk Gnist gennem alle tre
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
