Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9G
Det samme Løfte gjorde Georg ogsaa sig selv, da den
ømme Moder i kærlige Ord udviklede sin Sorg over at vide,
at hendes Yndling betragtede ulovlige Handlinger uden Afsky,
og Georg, som tidligere havde elsket denne Ulovlighed, var
nu nær ved at hade den, hvor morsom den end var.
Men nu blev Uroen flyttet over til Fader Elias’ Stue.
Hverken denne eller den næste Dag, eller den næste
igen, saas mindste Glimt af > Frisejleren«. Stormen var
derimod vaagnet med ny Kraft, og regerede værre end i selve
Smuglernatten.
Mo’r Malene tørrede Øjnene i Tavshed, men unge
Johanne lod sin Sorg genlyde blandt Klipperne, hvor hun i
Fortvivlelse løb frem og tilbage, op og ned, uden at finde et
Øjebliks Ro.
— Giv Dig dog ikke saaledes Sorgen i Vold, mit Barn,
formanede gamle Elias, men tag imod Ræson, og vær ikke
saa ufornuftig. Stol Du paa en gammel Sømands Ord.
Karolus er sluppet bort paa en anden Maade end ved at gaa
til Bunds, for skønt han er min Søn, maa jeg dog sige, at
han ikke giver Peter Gran noget efter i Underfundighed, han
tor bare ikke vove sig hjem for Toldkutteren.
— Jeg ved meget godt, svarede Johanne med en vis
Stolthed i al sin Bedrøvelse, at Karolus ikke bryder sig noge£
om gamle Gran, nej, der er noget andet, der binder. Og nu
begyndte hun igen at græde.
— Styr Dig en Smule, unge Kvinde, og frist ikke Gud
med Din Flæben, sagde Elias i en bebrejdende Tone.
— Naa, men hvor tror I da han kan være, Fa’r.«*
— Det ved Gud og Vorherre, men da han er en
forvoven Krop, og har, som jeg hører, lagt sig efter Smugleri,
— som han ikke har lært af sin Fader, det kan Du være
stodt paa — saa har han vel, kan jeg begribe, lagt til ved
saadan en Plads, hvor han har faaet Varerne opbevaret.
Maaske han ogsaa er blevet drevet bort af Stormen, men
noget værre er det ikke, det mærker jeg paa mig selv.
Medens »Frisejleren« hverken spurgtes paa Land eller
Vand, og var forsvunden med baade Folk og Fragt, holdt
Toldkutteren skarpt Udkig paa sin Plads udenfor Strand,
akkurat som en længselsfuld Elsker, der venter paa sin
Elskerindes Tilbagekomst. Og Peter Grans Taalmodighed
kunde saa meget mindre trættes, som han jo ikke alene skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
