Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
sig gennem Rummet, og de hvert Øjeblik forbisejlende Baade
forkyndte, at Havet var opvaagnet til ny Virksomhed.
I de stille Aftentimer roede Georg sin elskede Moder
over til en lille Holm, hvor han, for at glæde hende, havde
opført en Grotte, hvis tvende Vægge Naturen havde dannet
af en stor Granitblok; den tredje havde han lavet af Sten og
Siv, og foran den fjerde, som dannede Indgangen, flagrede
mellem to Stænger, et Forhæng af Flagdug, som Georg altid
bragte med, naar han førte den inderlig taknemlige Moder
til dette lille Fristed.
Hvor salig var ikke den Følelse, der fremkaldte Taarer
i Nikolines Øjne, naar hun, ved hvert nyt Besøg, ogsaa her
fandt ny Beviser paa Georgs aldrig hvilende Omhu. Snart
havde han tidligere paa Dagen været ude med en Stol og
en Skammel, snart med et Bord, hvor alle de dejlige
Forfriskninger, som han hentede hos Grosserer Holmers, var
opstillet i pyntelig Orden, snart havde han anskaffet en Bog,
snart en Urtepotte, altid hilstes hun af noget, som hun ikke
havde anet.
En Dag havde Georg dog en endnu bedre Overraskelse
i Beredskab.
Da Nikoline ved hans Haand traadte ind i Grotten,
opdagede hun et af de smukkeste Barnehoveder, og en smuk
og glad lille Skabning — den lille Fanny stod og nejede
ved Indgangen, medens hun med Haanden holdt fast paa
Forklædet, i hvilken hun havde sine medbragte Gaver.
— Aa, det er Fanny, udbrød Nikoline glad overrasket,
og betaget ved Synet af den unge Piges rene Skønhed, hvori
hele Udtrykket af barnlig Friskhed blandedes med en ædel
og mild Fasthed.
— Ja, smukke, gode Frue, jeg er Fanny. Den venlige
Pige nejede endnu en Gang, og fremtog derpaa af Forklædet
alt det, hun havde medbragt, og lagde det paa Bordet foran
Nikoline; iblandt disse dejlige Sager var der to duftende
Hyasinter, som var afskaaret ved Roden.
Nikoline kyssede med Ømhed Fannys Pande, og saa
kærlighedsfuldt paa hendes gode og livlige Iver.
— Hvorledes er Du kommet hertil saa alene, min lille?
spurgte hun.
— Aa, jeg havde nok kunnet ro alene, skønt maaske
ikke fuldt saa langt, svarede Fanny med en lidt stolt Mine,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
