- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
115

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115

en lang, cirkelformet Svingning — endnu et Stød, og den
uhyre Mængde Sejl forandrer Stilling som ved et Trylleslag,
atter et Stød og Sejlene forsvinder, nogle fires nea, andre
opgives. En Gang imellem vedbliver disse smaa hyggelige
Stød, og tilsidst falder det umaadelig svære Anker ned paa
Bunden. Livlige og hurtige Skikkelser begynder nu at kravle
rundtomkring i Takkelagen, og snart er der ikke andet tilbage
af Fartøjets Rigning end et Skelet, men et skønt og
symmetrisk Skelet. Maaske kan dets største Skønhed dog ikke
fattes saa klart af nogen, som af den gamle invalide Matros,
der kun kan være med i Mindet og Drømmen.

Som Kontrast til det harmoniske og opløftende Syn af
Orlogsmanden, brusede et larmende Dampskib frem gennem
Havet, uafhængigt af Vejr og Vind. Det lignede et
uformeligt Havuhyre, som sprudede Ild og Røg ud af sine vældige
Næseboer, og under en ængstelig Tuden skyndte sig bort
fra en usynlig, nedefra forfølgende Fjende. Et Dampskib
ved Siden af et Orlogsskib svarer maaske til den
Sammenligning, som Indbildningen kan danne sig mellem et
ægyptisk Afgudsbillede og Apollo af Belvedere.

Et lille Stykke fra Fregatten, som vi har set ankre op
paa Frederiksværns Red, laa en lille norsk, velrigget Skonnert,
som var løbet ind næsten paa samme Tid som Orlogsskibet.
Men vi forlader Skonnerten og begiver os straks om Bord
paa Orlogsmanden.

Baade Fregattens Officerer og det underordnede
Mandskab havde gjort sig Haab om en ganske anden Ankerplads
denne Aften, nemlig Vinga, det bekendte Anløbssted udenfor
Indløbet til Goteborg.

Men henad Middag var Vinden bleven saa laber, at
Stilheden i Forening med den stærke Strøm, som uafbrudt satte
vestefter, havde bevæget Chefen til at anløbe Frederiksværn.
Dertil bidrog maaske ogsaa det snart bristende Forraad paa
Vand, saavelsom den Omstændighed, at Besætningen trængte
til Forfriskning, efter de tre, fire Dage i Nordsøen, hvor
Fartøjet havde haft en svær Storm at bekæmpe.

Kort sagt, Baadene blev sat i Søen for at bugsere, men
efterat der var kommet norsk Lods om Bord, og man havde
arbejdet sig ind i en Mils Afstand fra Indløbet, kom der en
frisk sydvestlig Kuling, som gjorde Bugsering overflødig, og

8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free