Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
tillod det stolte Skib at nærme sig Havnen i hele sit stolte,
luftige Kostymes Glans.
Der laa det nu slumrende paa Vandspejlet, hvis yderste
Kant gengav de gule, røde og violetfarvede Skyer, der omgav
den allerede nedgaaende Sol.
Klokken var nylig slaaet to Glas, Posterne havde
udraab t deres ensformige »Alt vel« og Konstablen havde
rapporteret, at Ilden var slukket overalt, undtagen i
Krudtkammeret. De vagthavende sad forude, travlt beskæftigede
med det interessante Arbejde at lappe Bukser og andre
Klædningsstykker. De yngre havde nylig endt deres
Kærligheds-viser, og fortsatte nu med halvhøje Meddelelser om deres
Kærester derhjemme, mens de ældre talte sammen om
Behageligheden ved snart at komme i Ro hos »Kællingen og
Ungerne«, og om den Fornøjelse, det vilde være, ved et Glas
Grog at kunne fortælle gamle gode Venner om de Æventyr,
de havde oplevet paa denne Rejse.
Hist og her saas nogle Stænger, behængte med nyvasket
Linned, som, enten det vilde eller ej, skulde være tørt til
næste Morgen, fordi den Slags ikke maatte ses efter Solens
Opgang.
Paa Styrbordsgangen stod to Kadetter og hviskede
ivrigt med hinanden, mens de snart lod deres Blikke hvile
paa den tidligere omtalte norske Skonnert, og snart med
frygtsom Utaalmodighed paa en Gruppe unge Officerer, som
var meget optaget af et utallige Gange afhandlet, men aldrig
udtomt Æmne, nemlig Sorgen over, at Fartøjet næppe havde
faaet Tid til at komme i Orden, og Besætningen til at blive
indøvet, før man blev tvunget til at lægge op, og de drøftede
samtidigt, hvor stedmoderligt Flaadens Sønner blev behandlet,
medens Landsoldaterne hvert Aar fik tilstrækkelig Øvelse.
Denne retfærdige Harme havde varmet de unge Kæmpers
Blod, og deres Kinder brændte, da de endelig rakte hinanden
Haanden til Godnat. Man mærkede nu paa de unge
Kadetters Minespil, at det var det, de havde ventet paa.
Af deres urolige Blik kunde man se, at de havde noget
for, som, hvis det blev opdaget af deres foresatte, rimeligvis
vilde skaffe dem en Stroppetur til Vejrs i en Timestid
eller to.
— Se saa, sagde den ene hurtigt, nu er gode Raad dyre.
Tiden er kommen, jeg maa vove et afgørende Skridt. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
