Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Stormastens Vant, stod en høj og stærkbygget Yngling,
beskæftiget med at sy Armaabningen sammen paa en
Baads-mandstrøje. Da al Uniformstvang var ophørt under Sejladsen,
var han klædt i en rød Uldskjorte og et Par hvide, kiprede
Benklæder, som, skønt de hist og her var bestænkede med
Tjærepletter, dog ved dere3 Finhed og Snit forraadte, at de
havde hørt til i en af Officersgarderoberne.
I Stedet for af Seler holdtes Benklæderne fast med en
om Livet fast spændt Læderrem, som viste den i sig selv
smidige Skikkelse, i endnu smidigere Former, og gav de
fyldige Skuldre et bredere og mere athlestisk Udseende. Hver
Bevægelse hos ham forraadte Kraft, Elasticitet og Smidighed.
Under en hvid bredskygget og lavpullet Sejldugshat tittede
et stærkt solbrændt og smukt Ansigt frem, det var
blomstrende, friskt og skægløst som en Kvindes, og dette Ansigt
med det fyldige, brune, krøllede Haar, havde en forunderlig
Lighed med en vis Ynglings, som vi en Gang har truffet om
Bord paa »Frisejleren«.
Det skælmske Smil, som nylig havde kruset Georg
Letslers røde Læber, var efterhaanden gaaet over til et
næsten melankolsk Udtryk, ja, til en Slags Sværmeri, som
man sjældent træffer hos en ung, livsglad Sømand. Han
lænede sig til Rælingen, og syntes fordybet i Betragtningen
af de hvert Øjeblik forandrede Former paa Himlens guld- og
purpurfarvede Skyer. Men selv om Georgs Øjne dvælede
ved disse, var hans Tanker dog andre Steder; de for paa
Mindets Vinger tilbage til Hjemmet, og dvælede ved den
Aften paa Johannesskæret, da nan, siddende hos sin elskede
Moder, malede saa skønne og glimrende Billeder af sin
fremtidige Karriere. Han havde nu erfaret, hvor forskælligt det
gaar til i Fantasien og i Virkeligheden. Som Skibsdreng var
han taget ud, som Skibsdreng var han vendt tilbage, og
den eneste ringe Udmærkelse, der var bleven vist ham, var
den, at han var blevet antaget til Chefens Oppasser, eller
rettere sagt til en Slags Selskab og Oppasser for dennes
Søn, en tolvaarig Dreng, som fulgte med Faderen, for tidlig
at uddannes til Søvæsenet, for hvilket han dog ikke røbede
den mindste Tilbøjelighed eller Ævne.
— Ja, ja, vedblev Georg i Tankerne, medens hans fyrige
Øjne, som nu var omgivet af en let Taage, løftede sig mod
Himlen, hvor hans ømme, saa dybt savnede Moder boede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
