Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
nu vilde Du have faaet at se, stakkels Moder, hvor dum jeg
var. Epauletterne og Medaljen–-Nej, nu ved jeg
saa meget, at den smukke Drøm aldrig bliver andet end en
Drøm, og derfor giver jeg ogsaa slip paa Flaaden og gaar
til Koflfardis igen.
Ved den Retning, hans Sind tog under dette
Tankeeksperiment, rejste han sig hurtigt fra den bøjede Stilling,
og tog igen fat paa Sejldugsnaalen.
— Hvad er det Du bestiller Geoig? spurgte i det samme
en ungdommelig Stemme, og en Haand klappede ham paa
Skulderen. Det var Kadetten, fra hvem vi nylig skiltes, da
han gik for at opsøge sig en »postillon d’amour«, som tillige
vilde paatage sig at spille Neptuns Rolle.
Georg lettede paa Hatten og svarede:
— Jeg stopper et Hul for Nr. 36, Tupp.
— Naa, saa Du er Skibsskræder?
— Nej, saa højt er jeg endnu ikke naaet i Værdigheden,
sagde Georg smilende. Men jeg skal sige Hr. Kadetten,
hvorledes det er. Flagskipper kom til at vifte saa stærkt
med Haanden, at Tupp fik Træk i det venstre Øje, og derfor
kan den Stakkel nu ikke selv se at lappe sin Trøje.
— Jeg har altid, vedblev Kadetten i en meget
indsmigrende Tone, anset Dig for en ærlig og tjenstvillig Sjæl,
Georg, og det glæder mig at se, at jeg ikke har taget fejl af
Dig. Du er en Pokkers dygtig Gut, som hverken er bange
for det ene eller det andet, og det er derfor, jeg synes saa
godt om Dig.
— Naa ja, sagde Georg, som fandt at denne Ros vel
kom noget uventet, men dog ikke var ganske ufortjent. Jeg
klarer mig vel nok ligesaa godt som nogen anden.
— Hør nu en Gang, Du Skælm, — Kadetten indtog ved
disse Ord en mere fortrolig Stilling og hævede sig op paa
Taaspidserne, saaledes at han kunde naa Georgs Øre — kan
Du se den lille norske Skonnert der henne? Den ligger just
ikke saa langt herfra, vel?
— Vi har ham jo lige paa Siden af os.
— Det er ogsaa min Mening. Og da jeg ikke har Tid
til Omsvøb, vil jeg lige rent ud spørge Dig, om Du ikke
vil udrette et lille Ærinde for mig derovre.
— Hvorledes skulde det gaa til, spurgte Georg og gjorde
store Øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
