- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
122

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

Doktor, som holdt Lorgnetten for Øjet og snart fik Genstanden

i Sigte.

— En dejlig Ankerbøje, svarede Løjtnanten med et
flygtigt Smil. Paa min Sjæl, er det ikke en Svømmer, som styrer
sin Kurs hen imod Fregatten. — Tys, vent lidt, jeg tør vædde
paa, at det er en af vor Besætning.

Men i Stedet for at efterkomme Opfordringen om at blive,
skyndte Doktoren sig at sige god Nat, idet han af sit
velvillige Hjærte ønskede, at den stakkels Djævel, som havde
været ude, blot for nogle Timer maatte blive forvandlet til
en virkelig Ankerbøje.

Premierløjtnanten gjorde derimod sin Pligt og gik med
hastige Skridt forud.

Da han var kommen i Nærheden af Gallionen, saa han
en Skibsdrengs Bukser, Trøje og Hat ligge paa en Trosse
under Bovsprydet.

Aha, tænkte han, det er den Spilopmager Georg, der
har været paa Spil igen.

Og Løjtnanten, i hvis Ansigt man ved denne Opdagelse
kunde bemærke et mildere Udtryk, stillede sig nu tæt ved
Gallionen, dog saaledes at han ikke kunde bemærkes af
Svømmeren.

Efter et Øjebliks Forløb, mærkedes det paa
Ankerkæt-tingens Bevægelse i Klydset, at der var en, der klatrede op

ad den.

Stille og behændig som en Kat, og langt fra at ane det
Møde, som ventede ham, lykkedes det snart Georg at svinge
sig op paa Dækket. Men pludseligt tog han et stort
ufrivilligt Trin baglænds, da han saa uventet befandt sig Ansigt
til Ansigt med den vagthavende Ofticer, thi uagtet den stolte
Bevidsthed at han var saavel sine foresattes som Mandskabets
Yndling, saa vovede Georg alligevel ikke i det nuværende
kildne Tilfælde at spaa sig et lykkeligt Udfald. Han
besluttede imidlertid klogeligt intet Middel at spare — med
Undtagelse af Sandheden — for at fremstille Sagen i det bedste
Lys.

— Klæd Dig paa i en Fart, var Premierløjtnantens korte
Ordre, udtalt med stræng Stemme.

— Ja Hr. Løjtnant.

Og inden fem Minuters Forløb stod Georg atter foran
sin Overordnede. Med et hurtigt Blik havde han allerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free