- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
121

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121

Skyld, mens jeg her bortødsler den kostbare Tid med Bønner
til Dig. Skonnerten derovre gaar til Kadix, og her — han
lagde Haanden paa Brystlommen — har jeg et Brev, gæmt
i en lille Blikæske, som Du kunde hænge om Din Hals i en
Snor. Og nu, da jeg har sagt Dig alt, har Du nu Hjærte
til at skuffe min Tillid.

— Nej, det har jeg ikke, svarede Georg, som snart blev
overvundet ved disse Vaaben. Der er ingen Tid at spilde,
jeg begiver mig straks afsted. Men, tilføjede han i en
spøgende Tone, jeg føler paa mig selv, at der vil komme en
Storm agterfra. Hr. Kadetten er vel saa menneskekærlig at
bede om godt Vejr, hvis der skulde ske en Ulykke.

— Jeg sværger, at jeg ikke vil lade Dig i Stikken, hvis
Historien skulde blive opdaget og gaa videre, end at Du
selv kan klare Dig.

Efter at nogle nødvendige Overenskomster var truffet,
havde Kadetten snart den ubeskrivelige Fornøjelse at se sit
højtbetroede Sendebud lykkelig begive sig ud paa den
farlige Rejse. Men da Georg ikke længere kunde følges med
Øjnene, gik den utaalmodige Elsker ned i Kadetmessen, for
at fortælle sin fortrolige Ven om det første Udfald af sit
dristige Vovestykke.

Tolvte Kapitel.

Tværtimod Kadettens Beregning, havde imidlertid de
vestindiske Rejser, som ikke vilde faa Ende paa denne Vagt,
ophørt at lyde i den opmærksomme Doktors Øren længe før
Vagtens Udløb, og den vagthavende Officer gik frem og
tilbage paa Dækket, med Hænderne langt nede i
Kavajlommerne, medens Doktoren stod i Begreb med at søge
sin Køje.

— Vent et Øjeblik, sagde Premierløjtnanten, medens han
stirrede skarpt paa et Punkt, som havde begyndt at tiltrække
sig hans Opmærksomhed. — Der er noget, der flyder
derhenne.

— En Ankerbøje, synes jeg, sagde den godmodige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free