Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
lille Skab i Faderens Sovekammer, og hans Bestræbelser
kronedes med Held, idet de førte ham til den lykkelige Opdagelse
af en med spansk Etikette forsynet Syltekrukke, hvis Indhold
han ikke tøvede med at undersøge.
Efter at han først havde faaet Smag paa de dejlige Fær«
skener — med hvilke Kommandørkaptejnen ved Ankomsten
til Gøteborg agtede at traktere nogle fornemme Damer, som
sikkert vilde hædre Fartøjet med deres Besøg — var det
umuligt at afbryde den interessante Fornøjelse, og for, at
skynde sig saa meget som muligt, nappede han hurtigt Briggens
endnu ikke indsatte Stormast, og langede med denne, det ene
stykke Syltetøj op efter det andet.
Da den lille Baron havde tømt omtrent de tre Fjerdedele
af Krukkens Indhold, lød velbekendte Skridt paa Trappen.
Blodet for op i hans Kinder, og hurtigt som et Lyn blev
Krukken sat paa sin Plads, og ved Kommandørkaptajnens
Indtrædelse stod Fritz og vendte Ryggen til, ivrig
beskæftiget med at renskrabe den saa ilde medtagne Stormast.
— Bort med Legetøjet, sagde Chefen, som var i daarligt
Humør.
Georg forsvandt øjeblikkeligt.
Nogle Timer senere vilde Kommandørkaptejnen tage
noget frem fra det nylig omtalte Skab. Ved at flytte
Syltekrukkerne opdagede han til sin Forbavselse, at den ene var
tom, og den anden ikke en Gang halv fuld.
Hans første Mistanke faldt paa Sønnen, som havde sin
Køje i hans Sovekammer.
— Han kaldte paa Fritz. Men da han saa den altid
alvorlige Fader staa foran ham med et meget strængere
Ansigt end sædvanligt, vovede den frygtsomme Dreng ikke at
komme frem med Sandheden, men dristede sig til, medens
hans Hjærte bankede heftigt, at forsikre, at han ikke vidste,
der fandtes Syltetøi i Faderens Skab.
Det undgik vel ikke Faderens Opmærksomhed, at Fritz
under denne Forklaring blev baade rød, og bleg, men han
vidste ogsaa meget godt, at selv den uskyldige kan blive det
samme af Frygt og Uro, og da han desuden ansaa det for
aldeles umuligt, at hans Søn kunde lyve for ham, troede han
den afgivne Erklæring, og hans næste Mistanke faldt paa
Georg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
