Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Denne blev kaldt ned og stod ved Kahytsdøren, saa liger
som et Lys og med den lille runde Hue i Haanden.
— Du har flere Gange været alene her nede, sagde
Chefen med et prøvende Blik.
— Ja. efter Kommandørkaptejnens Befaling har jeg taklet
den lille Barons Brig.
— Har Du været i mit Sovekammer, aabnet mit Skab
og spist af mine Syltekrukker?
— Nej, Hr. Kommandørkaptejn. Georg blev snart rød
snart bleg.
— Har Du heller ikke set Dem?
Georg tav.
— Kan Du have den Frækhed at lyve for mig?
— Nej, Hr. Kaptejn, det kunde jeg umuligt have.
— Men jeg har hørt fortælle, at Du har begaaet
adskillige Skælmsstykker her om Bord.
— Der fortælles saa, Hr. Kommandørkaptejn — men det
har da kun været uskyldige Spilopper.
— Og Du har ikke smagt paa mit Syltetøj?
— Nej, Hr. Kommandørkaptejn.
— Naa! Har Du smagt Tamp paa Kanonen?
— Ja, Hr. Kommandørkaptejn.
— Gaa op og sig til Flagskipper Stormbom, at han holder
sig klar paa den sædvanlige Plads med en ny, frisk Tamp.
Dine Kamerater skal siden faa Ordre til at stille sig op, for
at se, hvorledes en Løgn straffes.
— Skal ske, svarede Georg med urokkelig Ro, og gik
for at udføre den givne Ordre.
Det var en Lykke for Fritz, som havde været tilstede
ved Forhøret, at Faderen ikke havde set paa ham, for Ordet
skyldig stod tydelig at læse paa den blege Pande og de
skælvende Læber.
Efterat Kommandørkaptejnen var gaaet ind i
Sovekammeret, listede Fritz sig op paa Dækket og hviskede til Georg:
— Jeg tør ikke bede Dig om noget, kære, rare Georg,
men jeg er saa grulig bange for at Fader skal faa at vide,
hvorledes det hænger sammen — siger Du det, hvis Tampen
gør meget ondt?
— Vær ikke bange, sagde Georg, og saa med et halvt
foragteligt, men dog godmodigt og medlidende Blik paa den
svage, fejge Dreng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
