Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Ansigtsudtrykket var ham bekendt. Med langsomme Skridt
vendte Kommandørkaptajnen tilbage til Kahytten, efter at
have befalet, at Georg skulde indfinde sig der om en Time.
Med urokkeligt Mod vendte Georg tilbage til sin Plads
ved Kanonen. Men Flagskipper Stormbom viste stor
Kejtethed ved Fuldbyrdelsen af den resterende Del af Straffen,
og Kanonen fik næsten alle Slagene.
Da Eksekutionen var forbi, fik Georg Ordre til at komme
ned i Kahytten til den ædelmodige Officer, der havde Vagt
den foregaaende Aften. Hvad der forefaldt her, fik man ikke
at vide, men lidt efter kom Georg tilbage, udstyret med en
fin hollandsk Skjorte, en smuk blaa Stortrøje, et nyt Oplag
af de hvide kiprede Bukser og et rødt ostindisk Halstørklæde
løst knyttet om Halsen. Hele Paaklædningen var en Gave
fra den vakre Løjtnant, som gærne vilde glæde Georg, fordi
han havde opført sig fuldstændigt efter hans Smag.
Georg, med sin stolte og ømfindtlige Æresfølelse, vilde
ikke have modtaget den ringeste Gave af hvem som helstr
thi skønt han just ikke holdt pak Skillingen, naar han var i
Land, hvor han saa’ saa mange Herligheder, som passede
saa udmærket til »Erindringer« til Fader, Karolus, smukke
Fanny m. fl., havde han dog alligevel sine smaa
Hushold-ningsprinciper, som var bleven saa grundfæstede hos ham, at
de aldrig bragte ham i Forlegenhed med Hensyn til det
uundgaaelig nødvendige. Men Georg stod paa en saa god
Fod med nogle af Officererne, at det vilde have set ud som
Brøsighed, Utaknemlighed eller overdreven Stolthed, hvis han
ikke havde modtaget, hvad de saa velvilligt tilbød ham. Det
syntes at staa klart og tydeligt fot dem, at Ynglingens
Dannelse, Sprog og Væsen stod over Skibsdrengenes
sædvanlige.
Da Tiden var kommen til at fremstille sig for Chefen,
gik Georg med faste Skridt ned i Salonen, hvor
Kommandørkaptajnen, tankefuld og med korslagte Arme, vandrede frem
og tilbage.
— Du har jo dog paa en vis Maade løjet for mig, Dreng,
var Chefens første Ord.
— Jeg har aldrig løjet for Alvor, Hr. Kommandørkaptajn,
— Hvorfor sagde Du ikke, hvem der var den skyldige?
Nu ved jeg det, men billiger aldeles ikke Din Tavshed.
— Jeg kunde ikke handle anderledes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
