Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Georg, som altid var vant til at betragte den gamle
Flagskipper med dybeste Agtelse — den gamle var elsket af
hver Sjæl paa Fartøjet, fra Chefen lige ned til Skibsdrengene,
for hvem han af egen Drift havde paataget sig at være en
Slags Skolemester — Georg, siger vi, lyttede saa andægtigt
til disse Ord, at han ikke i Kirken vilde have lyttet med
større Andagt til en Prædiken.
— Jeg har, vedblev den Gamle paa sin egen
udtryksfulde Maade, idet han rettede sit endnu kraftige Legeme, i
femogtredive Aar spist Kongens og Landets Brød og betraadt
disse Planker, men endnu aldrig, det være sagt til Din Ære
min Dreng, har jeg set Tampen entre Laarene paa en raskere
Skibsdreng. Derfor ved Du ogsaa, at jeg for længe siden
har fundet Behag i Dig, og sat Dig over de andre
Skrællinger, der ikke en Gang fortjener saameget som at faa Lov
til at hale Skødet ind paa en ærlig Fiskerbaad. Og nu, som
Bevis paa, at det ikke er løs Snak, men den rene Sandhed,
forærer jeg Dig min ny »Rektifikator«, med det Ønske, ikke
at Du maa slide den med Helsen, som min salig Moder altid
sagde, naar jeg takkede for et Par ny Bukser, men at Du
ved Synet af denne Velynder, altid vil mindes Din gamle
Ven og Lærer Stormbom, som — her løftede den gamle Laaget
af Kisten og fremdrog en Flaske, hvortil der, ved Hjælp af
en Stump Sejlgarn var fæstet et lille Pølsehorn medTræbund
— herefter tillader Dig at sige Farbro’r*).
Umiddelbart efter at have udtalt disse betydningsfulde
Ord, fyldte Stormbom Hornbægeret, drak Georg til og rakte
ham det, atter fyldt, hvorpaa Georg paa sin Side naturligvis
fandt sig beføjet til at takke for Skaalen.
— Min kære Farbro’r, sagde han med et ærbødigt Buk,
det er virkelig en stor Ære. Men da dette besynderlige
Døgn, som jeg beregner fra Nattevagten, hele Tiden har
medført de mærkværdigste Begivenheder, saa forundrer jeg
mig nu ikke mere over noget, men takker paa det
hjærte-ligste og oprigtigste for en Tilladelse, som jeg med megen
Stolthed benytter mig af. Og saa sandt som jeg hedder
Georg Letsler, skal Rektifikatoren, flettet af Farbro’s egen
Haand følge mig ligesaa troligt gennem hele Livet, som
denne Dolk, Chefen selv nylig forærede mig.
*) Farbror- og Brorskaal svarer til vor Dusdrikken.
O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
