- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
136

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1S6

Georg viste ham det lille Vaaben, som han indtil nu
havde holdt skjult.

— Tak, min prægtige Gut. Jeg er vis paa, at Du tænker
hvad Du siger. Og jeg kan ogsaa lade Dig vide, at da jeg
saa et Glimt af den Skifting, da Du kom imod mig henne
ved Kanonen, saa forstod jeg, hvad Klokken var slaaet. Naa,
nu kan Du lade mig vide, hvad for smukke Ting den gamle
havde at mælde Dig, det maa jo ikke have været saa lidt,
at dømme efter den Tid, Du var dernede.

Med Undtagelse af det, der angik Kommandørkaptejnens
Bekendtskab med hans Fader, hvilket han, efter det Vink,
han havde faaet, syntes det var rigtigst at fortie fortalte
Georg nu al det øvrige, ja, hvert Ord, som Chefen havde
ytret, og dvælede især ved den lyse og glimrende Udsigt til.
maaske allerede om et Aar, at være ansat som Understyrmand
paa en Ostindiefarer.

— Dreng, udbrød Stormbom særdeles fornøjet, dette er
store Nyheder, store Udsigter, mener jeg. Jeg kender den
gamle der agterude, han gør aldrig noget halvt Din Lykke
er gjort, og det var i en velsignet Stund, Du besteg Kanonen.
Jeg har hørt for sikkert, at den gamle nu agter at slaa sig
til Ro og fortøje sig paa sin Ejndom i Halland, og derfor
vil han, som Tak for at Du fiskede hans Søn og Arving opy
se Dig bjerget til Koffardis, og det er netop, hvad jeg synes
om, thi skønt ingen ved bedre end jeg, at Kronens Kage er
drøj, saa ved heller ingen bedre, at den er forbandet sejg.

— Og naar jeg kommer til Gøteborg, hvor jeg i Vinter
agter at lære Navigation, saa tillader Farbror vel nok at jeg:
en Gang imellem kommer og hilser paa Dem, og bortsladrer
en Timestid. Jeg tænker, det bliver min kæreste Adspredelse
efter Arbejdet.

— En Gang imellem, siger Du, hør i jeg ved noget, der
er er bedre. Ude i Mastehugget*) ligger et lille, gulmalet
Træhus, som udelukkende ejes af en Mand, der hedder
Stormbom. Og endvidere, ser Du, findes der i det Hus et
lille Kammer med egen Indgang. Min Kone, som — Du kan
tro mig paa min Sømandsære — ikke har sin Lige i
Fortræffelighed, kan se efter Dit Linned og holde sin Haand

*) Et Kvarter i Gøteborgs Udkant.

O. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free