- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
140

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

Styrmand Mas, herskede et Liv og en Munterhed, som
virkelig fremkaldte Suk hos dem, der kun fik Lov at være
Tilhørere.

Georg saas ikke blandt dem, der var med til Gildet;
han var mellem det Mandskab, der var bleven beordret til
at ro Chefens Chalup, men det vilde være Synd og Skam
at paastaa, at han i tjærneste Maade blev savnet. Nej, naar
gamle Stormbom sad ved Bollen med en Historie paa
Læberne og Punscheskeen i Haanden, savnede han ingen Ting«

Flagskipper Stormbom ansaas — ikke alene af dem, der
ved samme eller ikke alt for underordnet Rang stod i
nærmere Venskabsforhold til ham, men ogsaa af hele Besætningen
— som et Mønster paa en ægte Sømand; koldblodig til det
yderste i Faren, men til andre Tider varm som glødende
Jærn, var han paa en Gang deres Forsyn og deres Plageaand.

Aldrig fandtes nogen mere villig end han til at høre
paa andres Bekymringer. Han havde et godt Hjærtes
Deltagelse for enhver, der kom for at skrifte for ham og var
desuden lige saa gavmild paa kloge og velberegnede Raad
som han ved andre Lejligheder viste sig rundhaandet i
Behandlingen af Rektifikatoren, thi det var hans faste
Overbevisning, at unge Sømænd ikke kunde opnaa Fuldkommenhed
i Faget, uden at de i Tide havde lært at sætte Pris paa en
forfriskende Dug.

Forøvrigt laa der i hele Stormboms statelige og
tætslut-tede Vækst, i hans mandigt, solbrændte og furede Ansigt,
omgivet af de lange, graanede Lokker, noget, som — skønt
han ikke var naaet højere i Graderne end til Skipper*) med
Titel af Flagskipper — paabød Agtelse. Og naar den gamle,
som havde været med i flere Søslag, ved højtidelige
Lejligheder bar den saakaldte > Medaljefrakke« og ved Bevidstheden
om denne Pynt følte sig løftet til et højere Standpunkt, fandtes
der ikke en Sjæl paa hele Fregatten, som ikke bukkede eller
følte sig fristet til at bukke for ham, et saadant Udtryk af
stille og mild Højhed hvilede da over den gamles Træk.

I den lille Kahyt, der var optaget af de tre indbudte
Gæster og hans egen Person, førte Gamlingen nu Ordet.

Bollen, der bestod af et oljemalet Kompasfoderal, omgivet
af Jærnbaand og hørende til Stormboms Antikvitetssamling,

•) Skipper svaret til vor Baadsmand. O. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free