- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
141

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

141

stod midt paa Bordet og omkring denne originale Bolle, som
Stormbom af gammel Vane foretrak for alle Porcellænsboller,
var tre Sølvtumlinger, tilligemed det fra Flasken løsgjorte
Pølsehorn, opstillede som Keglerne omkring Kongen.

Piberne dampede, og af alles Øjne lyste Glæde, medens
Flagskipperen flittigt passede Skeen og trakterede over en
lav Sko baade med Punseh og Fortællinger. Han var netop
i Færd med at rive en Beskrivelse over Slaget ved Hogland,
hans egentlige Yndlmgstema, da Mas, der — lige saa vel
som de øvrige Gæster — kendte denne Historie paa sine fem
Fingre, fandt det passende, saa snart det lod sig forene med
Agtelsen for den højtærede Vært, at føre Samtalen hen paa
et andet Æmne. Han greb det, der var nærmest for Haanden:
Georgs Afstraffelse og Oprejsning.

— Det er en satans dygtig Dreng, udbrød Stormbom,
som for den Fornøjelse at tale om sin Yndling glemte, at
han paa en vis Maade var bleven atbrudt. Jeg spaar, at der
ikke vil gaa ret mange Aar, inden han faar Skib at føre. —
I har vel hørt, hvordan det egentlig hang sammen med
Syltetøjskrukken? Den gamle der agter ude har selv sørget for at
Sagen blev bekendt; han ved nok, hvad der er en retfærdig
Chefs Pligt, om han saa var Fader femten Gange.

— Det gik dog knap saa offentligt til som med Straffen,
bemærkede en af Gæsterne. Kommandørkaptajnen havde
ladet nogle Ord falde til Næstkommanderende, som ikke var
sen til at lade det gaa videre til Premierløjtnanten, og saadan
gik det hele Vejen. Jeg for mit Vedkommende tænkte straks:
Georg er altfor stor en Krabat til at lege med saadanne
Bagateller.. .Fiks Dreng, fiffig Dreng. — Det er en
Fornøjelse at se ham springe fra Raanokken paa Hovedet i Søen
og svømme sine ti Gange omkring Fregatten.

— Og hvem er det vel, der er flinkest til under en Storm
at komme op i Vanterne, naar der skal bjærges et Sejl?
indskød Stormbom. Men det er ikke nok med, at han er
modig og forvoven — det er jo enhver ung Fløs, som har
Hjærtet paa rette Sted — men han er ogsaa dreven. Jeg
ved ikke, om jeg har fortalt Jer Historien om Engelskmanden
og Guineaerne, der gik for sig, da vi laa udenfor Gibraltar?

{cg har selv hørt den af Løjtnant V., og han er en prægtig
•yr; hvert Ord, han siger er saa sandt som det var præntet

— Jo, jeg hørte nok ymte om det den Morgen, da Georg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free