- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
145

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145

at han skulde tage Fiffenbergs Dolk med sig. Den anden,
som løb hen til Skabet og opdagede Klingerne, forstod nu
det hele, og han maa vel have syntes godt om, hvad Georg
havde gjort, for skønt han havde klaret for sig selv, fulgte
han dog med Vagten, og efter at han et Øjeblik havde talt
Spansk med Vagtkommandøren, blev Georg sluppen løs og
kilede med begge de engelske Kadetter ned til Havnen. Men
se, da var vore Kadetter allerede taget afsted, og i sin Nød
var Georg glad ved at kunne modtage Engelskmændenes
Tilbud om først at følge med til deres Fregat, for saa siden
at faa Baad til sin egen.

— Fy for Pokker, det var en styg Klemme.

— Nu skal Du bare høre. — Da de vel var kommen
ombord paa Engelskmanden, tog Kadetterne ham med sig ind
i Kadetmessen. Nu ved jeg ikke, om de kunde se paa hamT
at han var bedre Folks Barn — det kan man nu forresten
tydeligt se paa ham — eller om det kun var et af de Indfald,
som Englænderne har saa mange af, nok er det, de syntes
det kunde være morsomt at gøre sig til Kamerat med en
Skibsdreng, og begyndte derfor at traktere med Vin og Punsch
til hele Sylten. De havde kanske ogsaa Lyst til at se, hvor
dybt en svensk Søgut kunde kigge i Glasset, uden at blive
slingrende. Men har Du hørt, hvem det var, der faldt i den
Grav, han selv havde gravet, sa’e Tysken — Georg,
Kammerater, maatte hjælpe til at stuve to af Kadetterne ind i deres
egne Køjer og fejlede endda ingen Ting, da han kom om
Bord til os igen.

— Det tror jeg nok, bemærkede Mas. Jeg ved ikke,
hvordan den satans Dreng bærer sig ad, for uagtet han ikke
siger nej til et godt Glas, naar det skal være, saa ses det
aldrig paa ham mere end om han havde klaret Halsen med
færsk Vand ... Men videre, Farbro’er!

— Ja, nu kommer Konklusio, som Præsten sa’e. Han
havde faaet to Breve med sig, det ene til Fiffenberg og det
andet til Premierløjtnanten, og I kan tro, de fik Øjnene op,
da de fik at høre, at den Kadet, der var bleven saa godt
indbalsameret, var Søn af en af Englands Lorder.

— Det var det bedste af hele Historien, jublede Mas.

— En Lords Søn trakteret af svenske Knytnæver — tag
for Dem af Retterne, your lordship!

— I Fiffenbergs Brev, fortsatte Stormbom, stod den

10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free