Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
nydeligste Indbydelse til Frokost hos Lordens Søn og nogle
andre unge Officerer, og en Anmodning om at han, Fiffenberg,
vilde tage nogle af sine Kamerater med, for at de efter
Frokosten, enten med Dolke eller Pistoler, kunde afgøre den
afbrudte Tvist. Brevet til Premierløjtnanten derimod — det
er nu alligevel nogle satans stolte og hæderlige Folk, de
Englændere — indeholdt et pænt Forsøg paa at undskylde
Georg, fordi han var bleven ud over Permissionstiden, og der
fulgte tre Guineaer med som Belønning, fordi han baade
kunde slaas og drikke som en Gentleman.
— Det var pænt, det var nobelt, det var ikke saa galt,
lød det i Kor fra Selskabets Læber.
— Premierløjtnanten, fortsatte den gamle, takkede den
engelske Adelsmand paa det artigste paa Fiffenbergs Vegne,
men beklagede, at han ikke kunde profitere af Tilbudet, dels
forüi han havde faaet tre Dages Arrest, paa Grund at han
var bleven rapporteret som udebleven over Landlovstid, og
dels fordi Fregatten skulde lette Anker i Daggryningen. Hvad
navnlig Skibsdrengen angik — hed det videre i Brevet —
saa, uagtet Løjtnantens Tilbøjelighed stred mod hans Pligt,
saa maatte aenne dog gaa fremfor alt, men de tre Guineaer
vilde blive en behagelig Erstatning. Georg derimod lo af
sit Æventyr, og jeg tænker (skønt han ganske vist ikke har
sagt det), at han ikke vilde ønske sig noget bedre, end hele
s/n Ungdomstid igennem aldrig at faa sværere Arbejde, ’end
at prygle Lord-Sønner, selv at blive pryglet og tage imod
Guineaer til Plaster.
— Ja, det siger jeg ingen Ting til, lo Mas.
— Men nu, go1 Venner, sagde Stormbom, idet han
anlagde en højtidelig Mine og kiggede ned i Bollen for at se,
hvor meget det var sunket i den, nu er det Tid at tænke
paa Skaalerne. Jeg har i mange Glas takket Jer for den
første, som I tømte paa mit Velgaaende, men nu skal I gøre
mig Besked i en Skaal, som...her begyndte den gamle at
hikke, thi der var blevet drukket ganske tæt. . .som det er
vor Skyldighed ikke at tage i den sidste Vending, jeg mener
for vore Koner, de gamle og de unge, som venter os der
hjemme. Min er jo nok lidt skamfilet af Tiden, men I kan
tro, der var en fin Skabelon og Takkelage paa Skuden, da
hun var ny. Jeg har nok hørt Tale om Fruentimmerøjne,
men det siger jeg Jer, at Mage til Skydehuller vokser ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
