- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
148

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

Hædersmand at føie sig lidt bevæget, som man siger, og naar
det var kommet til dette Tidspunkt, maatte altid den Skaal
løbe af Stabelen, der laa Gamlingen mest paa Hjærte og som
ved hver Fødselsdag skaffede ham den højeste
Tilfredsstillelse.

— Venner og Brødre! Stormbom trak ved disse Ord
Bollen til sig for at faa Resten af Indholdet ud ved at hælde
den. Jeg vil foreslaa endnu en Skaal, som I, Pine haarde Død,
skal drikke ud, om I saa skal dejse under Bordet ved det...
Men hvad er det, jeg ser?... Har vi ikke pumpet Bollen
helt læns.

— Oljefarven følger med, Farbro’r, rapporterede Mas,
idet han hjalp den gamle med at hale Pølsehornet op, som
han skrabede paa Bunden med, og som truede med at blive

dernede.

— Det har ikke noget at sige, min Dreng, naar man
gæmmer noget, saa har man noget. Det skal ingen sige om
gamle Stormbom, at han ikke har villet ofre, om det saa var
den sidste Draabe, for denne Skaal... Løft Kistelaaget op,
Mas, om Du ellers orker det, og tag lille Ole op.... han

staar paa Styrbordssiden. Sukkeret ligger i Læddiken____

naa, dit Smølehoved, hvad famler Du efter? Har vi ikke
noget kogt Vand i Pøsen, saa kan vi laane noget hos
Kadetterne.

— Behøves ikke, Farbro’er, her er alt, hvad der
behøves.

Lille Ole (en lille Bimpel omflættet med Bambus og
derfor ogsaa kaldt Bambus-Ole) blev bragt for Dagen, og det
gamle interessante Kompasfoderal, der tidligere havde været
med til mange lignende Festligheder, havde snart
tilstrækkeligt Højvande inde til at Pølsehornet, hvis den gamle igen
skulde tabe det, ikke stod Fare for at løbe paa Grund.

— Sid nu ned, go’ Venner, begyndte Stormbom med
lidt Skælven i Stemmen, og lad mig sige Jer, at jeg aldrig
fejrer min Fødselsdag, uden til syvende og sidst at tømme et
Glas for — Hertug Karl... ja, vist saa, han var Konge
tilsidst, men jeg husker ham kun som Hertug og Storadmiral
for den svenske Flaade. Hans Skaal, Gutter, og Bunden i
Vejret.

— Hvad Fanden, udbrød Mas, fuldstændig uforberedt
paa denne Skaal, som slet ikke behagede ham, skal vi drikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free