Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
paa Træerne, og hun skød da ogsaa Breche i mangen et
ærligt Sømandshjærte, kan jeg tro. Naa, jeg blev jo tosset
efter hende ligesom saa mange andre — ja, der var endogsaa
en Løjtnant, som friede til hende... ja, Fanden tage mig var
der saa. Men hun tog mig, saa fattig, jeg var, gjorde hun.
— Hun vidste nok, hvad hun gjorde, mente en af de
mere tavse Selskabsbrødre, og en af de andre fandt sig
beføjet til at tilføje: — Hun blev ikke narret ved den Handel,
kan jeg tro.
— Nej, det tror jeg nu heller ikke — hverken hun eller
jeg. Men jeg skal sige Jer noget, som I maaske ikke ved, I
Hanekyllinger, at det er med Konerne som med Skuderne,
jo længere vi sejler sammen med dem, jo kærere bliver de
os.. .Og derfor: Skaal for Konerne.
Og for alle gode Koner tømtes Skaalen, efter at
Tumlingerne først til deres Ære var bleven stødt tilbørligt mod
hverandre.
I ved, fortsatte Flagskipperen, at da jeg nu med det
første er pensionsberettiget, agter jeg at tage min Afsked
og fortøje mig i min gode Havn ude i Mastehugget — naa,
I faar den nok at se, naar vi kommer i Land og vil synes
om den, tænker jeg, skønt den er forbandet lille. Nu vil jeg
blot sige saa meget, at da I bliver i Landets og Kongens
Tjeneste endnu i mange Aar, saa kommer I vel ud paa flere
Ekspeditioner end denne, og sker det saa, at Skuden anløber
Gøteborg, saa maa I ikke glemme den Vej, som jeg nu selv
skal vise Jer til gamle Stormboms Køje... Og nu, Tak
Kamerater for godt Samlag. Vi har altid været Venner baade i
godt og i ondt Vejr — jeg er sikker paa, at mange Gange,
naar I sidder i saadan en lille munter Kreds, vil I huske paa
den gamle og hans Rektifator. Man faar Tid til at lære
hinanden at kende, naar man har sejlet saa længe sammen
____Skaal, Gutter, Skaal for et godt og fornøjeligt Kame-
ratskab.
Til Besvarelse af denne Skaal, som fandt Genklang i alle
Hjærter, holdt Mas en Tale, som var nær ved at lokke Taarer,
frem i den gamles Øjne. Han saa, hvor afholdt han var,
hvor megen Pris de satte paa ham, og dette smigrede den
gamle Søulk.
Efter at Chefens, Premierløjtnantens og nogle andre
Officerers Skaal var bleven drukket, begyndte vor gamle
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>