Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
ærlig til at bryde sig om den gamle Eneboers Luner. Han
talte med Letsler om Georg og haabede at oplive ham med
Forestillinger om, hvilken dygtig Mand der vilde blive af
ham. Alt dette syntes dog ikke at adsprede Faderen, som
kun gav faa og ensformige Svar. Nævnede Karolus derimod
nogle Ord om Nikoline, da vekslede Farven paa Letslers
Ansigt, han aandede kortere, hastigere, og gjorde en Bevægelse,
som om det voldte ham en ubeskrivelig Smærte blot at høre
Lyden af det elskede Navn.
I de første Aar efter sin Hustrus Død, skrev han paa
sine Memoirer, hvilke nu og da havde fængslet ham. Men
enten disse nu var sluttede, eller han havde tabt Lysten til
denne Beskæftigelse, saa syntes de ikke mere at eksistere,
og Fuglen og Skildpaden blev hans eneste Selskab, ligesom
hans eneste Adspredelse var at passe Nikolines Blomster, og
ordne hendes Værelse, hvor han dog sjældnere og sjældnere
kom. Sin Klædedragt forsømte han nu ganske, og sad
indsvøbt i sin gamle Kappe, hvadenten han ved Vinterarnen
stegte sine Fisk paa Gløderne eller tørrede dem p?.a Klippen
i Sommersolen.
Ved Begyndelsen af den Sommer, til hvilken vi nu er
kommen i vor Fortælling, var hans Kræfter aftaget i den
Grad, at han henfaldt i en Tilstand af fuldstændig
Følesløs-løshed. Han vidste ikke mere, om han spiste eller ikke, om
han sov eller ikke. Han bemærkede heller ikke, at hans
Ensomhed forstyrredes, han hørte ikke, at noget bevægede
sig omkring ham. Det var nemlig nogen af gamle Elias’s
Familje, som kom for at se til den syge. Letsler vidste ikke,
at han var syg, endskønt han var det i høj Grad.
De gamle Venner, og som oftest Kvinderne (skønt han
strængt havde forbudt kvindelige Besøg) saa til ham, og
plejede ham venligt.
Det var en styg, en uhyggelig Sygdom; Legemet rørte
sig, levede og følte Livets Fornødenheder, men Sjælens
Virksomhed var borte. Man maatte behandle ham som et
Barn. Han tilkendegav hverken hvad der plagede, besværede,
eller tilfredsstillede ham. Han syntes at have naaet det Maal
som han efterstræbte, at ligne Skildpadden.
Saaledes hengik flere Uger.
Men en Aften, da han længe havde ligget og stirret paa
en Genstand for Foden af sin Seng, syntes endelig hans Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
