- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
167

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

167

mærksomhed atter at blive fængslet. Hjærnens Mekanik
begyndte igen at arbejde, Tankerne kom og gik, men de kunde
endnu ikke samle sig. Og ligesom Øjnene syntes at være
fastvoksede til den omtalte Gtnstand, saaledes syntes ogsaa
Sjælens langsomt genvakte Kræfter at samle sig omkring det
samme.

Tilsidst begyndte Brystet at arbejde hæfitigt, Øjnene
brændte, Pulsen slog med fornyet Liv.

Han strakte Armene ud, og en sagte ubegribelig Lyd
brød frem over hans saa længe forstummede Læber.

Denne Genstand var et guldlokket Kvindevæsen, som
bøjede sig imod Sengekanten, og som ved den uventede Lyd
sprang op og ilede frem.

Letsler betragtede med Forundring dette Væsen. Det
var ikke, som hans Fantasi havde ment at se, Nikolines Aand,
det var et forynget Billede, et herligt Billede af den
forevigede Ægtefælle.

— Hvem er det? sagde han, ikke uvilligt, for nu
formaaede han ikke at vise Uvilje.

— Fanny Holmer, bedste Herre, svarede den
fjortenaarige Pige. Jeg kom hertil, da jeg hørte, De var saa syg,
for jeg troede, at jeg kunde være til nogen Nytte.

— Fanny Holmer, gentog han i en koldere Tone. Jeg
kender ikke det Navn.

— Men Georg kender det godt, sagde Fanny, som havde
hørt Letsler tilstrækkeligt omtalt til ikke at tabe Modet.
Georg har ofte været hos os paa Strand, og han holder meget
af mig.

— Hvorledes er Du kommet hertil unge Pige?

Karolus’s Kone var i Gaar ovre paa Strand og fortalte,

hvor bekymrede de hjemme paa Gravene var for Dem, og
saa gav mine Forældre mig Lov til at rejse hertil.

— Det passer sig ikke ior Dig at være her, mit Barn.
Vend tilbage, jeg behøver ingen.

— Aa sig ikke det, send mig ikke straks hjem. Jeg vil
saa gærne blive. Jeg vil koge Suppe og Æg og kun komme
ind, naar De trænger til mig. Maa jeg ikke faa Lov til det?
Georg vil blive saa fclad, naar han faar at høre, at jeg har
været her en Gang imellem. Og den gode, smukke Fru
Letsler, som jeg e i Gang saa ovre paa Georgs lille Holm,
hun vilde vist ogsaa have ønsket det samme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free