Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Letsler saa ud over Søen for at faa Øje paa den omtalte
Genstand, men det var forgæves, for nu skød Baaden bag om
en Odde. Men Faderens lünder havde for et Øjeblik antaget
den Farve, som følger med en stor Glæde, og hans Øjne
havde et Udtryk, som Fanny aldrig før havde set.
— Det kan vel næppe være Georg? sagde han og saa
igen paa den gamle.
— Jo, min Sæl er det ham. Den Knægt kender jeg paa
saa lang Afstand, som Øjet kan skælne. Han er her snart.
Men hvilk? Følelser rørte sig ikke i Georgs Hjærte, da
han naaede Klippen, hvor fordum den kærlig te af alle Mødre
altid strakte sine Arme ud efter ham.
— Nu, sagde han, idet han borttørrede en Taare, nu
faar jeg ikke mere de lyse Lokker at se, der tidligere
ligesom riagrede mig i Møde. F< der er formodentlig mørkere
end nogensinde før og bliver maaske ikke glad ved at se
mig, men tænk, om han nu ogsaa var borte, og
Johannesskæret stod ene og forladt som før med sin stakkels vilde
Tidsel, og intet, slet intet Hjærte til at byde mig velkommen.
Bedrøvet ved disse sørgelige Tanker vovede Georg næppe
at kaste et Blik paa Skæret, da det blev synligt. Men da
han endelig fik Mod til det, troede han at han drømte; sad
ikke Faderen der paa den samme ensomme Klippeblok, saa
lig sig selv, blot magrere og mere bøjet? Og fløj ikke lyse
Lokker ham i Møde? Men ak, det var ikke Moderens, men
Fannys gule Lokker. Hvorledes var hun kommet herhen,
hvorledes havde hun faaet en Plads ved Faderens Side? Var
det kun en salig Drøm, en Fantasi?
Men jo nærmere han kom, desto tydeligere og sikrere
blev Synet.
Det var halvandet Aar siden, han sidst saa Fanny.
Barnet ctod nu i Knop til en herlig Jomfru, og med funklende
Blikke, med Blikke fulde af Henrykkelse betragtede han
hende og Faderen med Ømhed og strakte Armene mod dem
begge. Men ogsaa gamle Elias tilviftede han en glad Hilsen
Han var saa glad, saa lykkelig, saa opfyldt af taknemmelige
Følelser, fordi han ikke traf sin Fader overladt til
Ensomheden.
Og nu tog Baaden Tørn imod Broen.
Med nogle Skridt var Georg — der nu var en høj og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
