Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
statelig Yngling, ßom Fanny betragtede med en næsten
undseelig Angst, — ved Faderens Side.
Knælende paa Klippen og trykkende sin Kind mod hans
Hænder, modtog Georg en skælvende Velsignelse i Ord som
lød med himmelske Toner i hans Hjærte; thi disse Ord ejede
Følelser, en Faders rige Følelser.
Efterat han havde ligget saaledes i nogle Øjeblikke, og
i lange Drag nydt den Lykke at have mærket en Søns
helligste Følelser blive besvaret af Pulsslagene fra et ømt
Fader-hjærte, stod han op, idet han endnu en Gang førte Faderens
Haand til sine Læber.
Og nu var det Fanny som fik den næste Omfavnelse,
endskønt han rødmende sagde: Nej, Du er saa stor nu
Georg, Du er blevet saa forskrækkelig stor.
— Du ogsaa, søde Fanny, Du er skudt op saa prægtig
som en Rose, hvor Du er blevet smuk.
— Naada, skal den gamle ikke ogsaa have sig et
Haandtryk, sagde Elias med et godmodigt Smil.
— Jo, og en ærlig Omfavnelse ogsaa, gamle hæderlige,
fortræffelige Fader Elias. Er Karolus hjemme? Saa maa jeg
over til »Gravene« endnu i Aften.
— Hvis han havde været hjemme, havde han allerede
været her, mente den gamle. Men han kommer snart hjem.
Og lad mig nu sige Dig et Ord min Ven: hvis her mangler
noget, saa bor Elias Asbjørnson lige tæt herved. Hr. Letsler
bryder sig just ikke meget om, enien der findes noget i
Huset eller ikke.
— Men i Aften, sagde Letsler idet han rejste sig, og
hele hans sædvanlige Væsen havde veget Pladsen for rent
menneskelige Følelser — i Aften skal her være Fest paa
Johannesskæret. Gaa Du. mit Barn — han nikkede til Fanny
— og sæt Vandet paa til Te, gamle Elias hjælper Dig nok
tilrette, og naar Du har faaet det færdigt (jeg ser, at Du som
sædvanligt ikke har glemt Din lille Kurv) saa sig os til.
Georg troede næppe sine Øren, og da Fannys lette
Skikkelse forsvandt, sagde han i overstrømmende
Bevægelse:
— Fader, dette er mere, end hvad jeg havde vovet at
haabe, jeg er saa rørt, saa taknemmelig, saa glad.
— Vug Dig ikke ind i falske Forhaabninger, min Søn.
Dette Barn kommer en Gang imellem hertil, fordi hun op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
