Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
— Du maa have besynderlige Tanker om en Ostindierejse,
Fanny, men jeg forsikrer Dig, at saadan en er hverken
farligere eller mærkværdigere, end den vi nu har foretaget.
Vent bare til jeg er kommen lidt tü Ro, saa skal jeg
fortælle Dig nogle Historier saa lange som herfra og til Strand.
Men sig mig nu, søde Fanny, hvorledes har Grosserer Holmer
og Frue det? Har det gaaet godt med Smugleriet, og har I
fundet nogen, der har kunnet sætte Peter Gran lige saa lang
en Næse, som den Karolus og jeg satte ham den Nat, da
han hang paa Broen.
— Nej, det tror jeg ikke, sagde Fanny leende. I
Foraaret tog han en hel Sæk Stykgods fra Fa’r, og da Fa’r
oven i Købet maatte betale en stor Bøde, tror jeg ikke, han
saasnart igen bryder sig om den Forretning. Han siger
altid, at ingen kan erstatte Karolus. Men Karolus smugler
ikke mere, hvis han da ikke, som det paastaas, arbejder lidt
for egen Regning.
— Ja det lainde godt ligne Karolus. Men Din Moder,
Fanny ?
— Jo, Moder er Gud ske Lov altid rask om Sommeren,
men saa snart Efteraaret og Vinteren kommer, saa er det
forbi med Helbredet, stakkels Moder. Men nu vokser jeg
til, og i Vinter overtager jeg Husholdningen; Du ved nok
Georg, at jeg inden næste Foraar fylder femten Aar.
— Ja, det kan man se paa Dig. Men der er endnu meget,
meget mere, jeg vil vide. Hvorledes kom Du til
Johannesskæret? Jeg havde aldrig tænkt mig, at Du vovede Dig dertil,
og endnu mindre, at Du fik Lov til at komme igen.
– Den Gang, svarede Fanny, og det muntre Smil
forsvandt fra hendes Læber, den Gang var det meget daarligt
med Din Fader. Paa Gravene troede de, at han var lidt
sindsforvirret, og da de kom over til os og fortalte det, vilde
jeg absolut rejse derover og se, om jeg ikke kunde være ham
til nogen Nytte. Det kostede mig dog mange Bønner, inden
jeg fik Lov til at tage der over paa egen Haand. Men nu
rejser jeg, hvorhen jeg vil, nu da jeg har Vesterø-Nisse
med mig.
— Store Gud, har det været saa daarligt med Fader,
udbrød Georg og hvilede paa Aaren. Hvor jeg vilde have
lidt, hvis jeg havde vidst, at han behøvede min Hjælp, netop
naar jeg var saa langt fra ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
