Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
— Det var ogsaa Dig, jeg tænkte paa, Georg, og derfor
maatte jeg til Johannesskæret for at pleje Din Fader. Hvor
han blev overrasket, da han opdagede mig. Han indbildte
sig bestemt, at det var en anden, Du ved nok hvem, for
han strakte Armene ud imod mig.
— Jeg kan nok begribe, hvad han troede, men aldrig
søde, gode Fanny, formaar jeg at beskrive, hvor taknemmelig
jeg er Dig for Din Ømhed og for den Taalmodighed,
hvormed Du altid kom tilbage, skønt han sikkert mange Gange
viste Dig bort. Jeg tror ikke, Fanny, at noget Menneske i
hele Verden er saa god som Du.
— Aa, jeg ved en, som er meget bedre, en som ingen
roser, og som alligevel er bedre end andre, en som har det
trofasteste og bedste Hjærte af alle Hjærter.
— Hvem kan det være? spurgte Georg. Paa mig passer
den Beskrivelse da ikke, tilføjede han skælmsk.
— Det har jeg jo heller ikke sagt, svarede Fanny med
sin sædvanlige Munterhed. Men hvis Du ikke har noget
imod det, Georg, saa kan den jo godt passe paa en anden.
— Som hedder?
— Nisse, svarede Fanny, og hældede sig over Rælingen
for at nikke til sin Yndling, som kom efter i den anden
Baad.
— Jeg tror, jeg bliver skinsyg paa Nisse; hvad har han
da gjort, siden han staar saa højt anskrevet hos Dig.
— Det skal jeg fortælle Dig, siden Du i Aften ikke vil
begynde paa Dine egne Historier, men se Dig først rigtig
omkring, Georg. Hvad synes Du om vore Bjærge? Har Du
set smukkere rødslebne Stene? Har Du set saadanne Skyer
spejle sig i et blaaligere Vand. Rejsende siger, at Kysten
her er meget grim, og at de ikke begriber, hvorledes man
lcan trives her, og jeg, som har været tre Aar i Gøteborg,
begriber ikke, hvorledes nogen som ikke er tvunget til det,
bestandig kan udholde at leve indenfor Byens Mure. For de
fornemste Huse foretrækker jeg dog vore statelige Bjærggrotter.
Aa, hvor jeg elsker dem. Brænder et Hus ned, saa er hele
Herligheden forbi, men mine Bjærge, de staar fast som de
har staaet i mange tusinde Aar. En hel By forekommer
mig lille mod saadan en eneste Jætte.
Fanny pegede med straalende Blikke paa et af de højeste
Bjærge, hvis nøgne, lodrette Side ikke ejede saa meget som
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
