Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
en Rævne, hvori den mindste Smule Mos kunde gro, men
paa hvis øverste Top en stor, besynderlig formet Sten laa
og holdt Udkig med Havet.
I Halvmørket syntes Stenens Former at forvandle sig til
et Menneskes, og Strandbeboerne fortæller, at denne Sten er
Genfærdet af en Viking, der en Gang gav sig i Kamp med
Bjærgtroldene, fordi de om Natten havde boret hans Skib i
Sænk. Men han var blevet besejret og holdes fangen endnu
den Dag i Dag.
— Jeg — sagde Georg som Svar paa Fannys
Bemærkninger — har set meget, som har været over al Beskrivelse
prægtigere end dette, men jeg har aldrig set noget lignende-
— Nej, det skulde jeg mene, svarede Fanny med Stolthed.
Men kan Du sige mig, Georg, hvorfor Menneskene, naar de
vil tale om noget smukt, altid kommer med deres Enge,
Skove og Aaer. Aaer, de er jo ikke større, end at jeg kan
benytte dem som Vandfad, naar jeg vil vaske mig. Og
Skove, har vi ikke ogsaa Skove, naar vore Master og Sejl
fylder Vandet? Hvor vokser der rødere Blomster end vore
Tjæreblomster, og hvor højere Græs end vort Havtang?
— Og hvor findes en smukkere og livligere
Skærgaards-pige end Fanny Holmer?
— Naa det var da godt at Du tilføjede Skczrgaardspige.
Forresten ved Du nok, Georg, at jeg slet ikke bryder mig
om, at de siger, jeg er smuk. Men nu har vi jo rent glemt
Nisses lille Historie, eller maaske Du vil vende om?
— Nej, bevares, ikke endnu. Og idet han atter sagtnede
paa Aaren, hældede Georg sig fremad for bedre at kunne
betragte Fanny, som i nogle Øjeblikke slåp Roret, og
spejlende sig i Vandet, satte Straahatten tilrette.
Solen var nu for længe siden gaaet ned bag Bjærgene,
men over Havet drog lange, purpurglødende Flammer,
forgyldende den brede Sølvstribe efter Baaden.
— Hør saa, Georg, lidt om den stakkels Nisse, sagde
Fanny, idet hun atter greb Roret.
Du ved, at Vesterøen er saa lille, at kun to eller tre
fattige Familjer har kunnet bosætte sig der.
I en af Hytterne boede Nisses Forældre med ham og
hans to smaa Søskende. De var saa fattige, saa fattige, ja
Du kan aldrig tro, min gode Georg, hvor fattige de var.
Men de var ogsaa meget gudfrygtige, og hver eneste Aften,,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
