Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
— Ved Du, spurgte Letsler efter en kort Tavshed, om
han har flere Børn i Live end Drengen, som Du frelste.
— En Datter, hørte jeg.
— En Datter... ja rigtigtl en Datter paa tolv eller
tretten Aer. Men — tilføjede han, ligesom for sig selv —
Sønnen faar Helgenæs, Helgenæs... nævnede han det Navn
for Dig?
— Han sagde, at jeg en Gang skulde besøge ham der.
— Ja, hvorfor ikke. Letslers Ansigt flk nu et Udtryk,
som Georg ikke kunde forstaa og der laa en bitter Blanding
af Pirrelighed og Haan saavel i Tonen som i Ordene. Men,
idet han atter slog ind i den naturlige Tone, føjede han til:
— Der er god Tid til at tænke paa det. Imidlertid er jeg
tilfreds med den Plan, Kommandørkaptejnen har foreslaaet —
følg den, og det vil ikke vare længe, før Du staar paa egen
Grund.
— Det er mit bestemte Maal, som stadigt foresvæver
mig, svarede Georg, og derfor skal jeg heller ikke forsømme
noget for at naa det.
— Men skulde Vorherre kalde mig pludseligt bort herfra,
saa se her... Letsler trykkede paa den hemmelighedsfulde
Feder i Skabet, og efter at det havde aabnet sig og skaffet
fri Indgang, viste han Georg en lille Rævne i Kløften, skjult
af en nøjagtig indpasset Sten... Dette er et Gæmmested,
som kun Du og jeg kender. Her ligger, hvad jeg ejer af
Papirer og Penge. Af Penge findes der ikke mange, men
dog nok til at Du, naar Du selv har samlet noget, vil være
i Stand til at købe eget Fartøj. Papirerne skal oplyse Dig
om alt, hvad der har været mørkt i Din Faders Liv og om
de Forhold, der hindrer ham i at stille Dig paa den Plads,
Du ellers med Rette kunde gøre Fordring paa.
— Jeg, sagde Georg rørt og rystet af den dybe
Nedslagenhed, hvormed Faderen havde udtalt disse sidste Ord
— jeg skal altid, altid være tilfreds med den Plads, der fra
Barndommen af har været mig beskaaret. Og jeg forsikrer,
at i hvilketsomhelst Forhold og med hvilke somhelst
Hjælpekilder vilde jeg aldrig have valgt andet Fag end
Sømandens.
— Men, fortsatte Letsler, Du er stolt, Du er ærgærrig;
Du har som Dreng haft Drømme, som Ynglingen maa
opgive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
