Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
— Hvem har ikke haft barnlige Drømme? svarede han
og rødmede stærkt ved Mindet om sine rosenfarvede
Luftkasteller. Jeg drømmer nok endnu, men Maalet er et andet;
i Stedet for Epauletterne, Dolken og Officersbestallingen
tragter jeg efter et Maal, som jeg kan naa, uden at vente
alt for længe. Saaledes som jeg nu tænker, vil jeg langt
hellere sætte Foden paa min egen Planke og kommandere
paa mit eget Dæk, end gaa som Underordnet ved Flaaden i
hvilken som helst Grad.
Letsler tilnikkede ham Bifald.
Efter at de i nogen Tid havde siddet tavse, sagde Georg
sagte, idet han trak Stolen nærmere hen til Faderen og
betragtede ham med den ærbødigste og ømmeste Kærlighed:
— Maaske finder jeg aldrig en saa passende Lejlighed
som denne... Vilde det være Dig nogen Smærte nu, medens
Du lever, at meddele mig den Hemmelighed, som trykker
Dig? Det gør mig saa ondt, at jeg ikke kan vise min
Deltagelse, ikke trøste Dig, medens Du endnu kan høre mig.
— Jeg tager i denne Henseende ingen uigenkaldelig
Bestemmelse, Georg. Maaske min trættende Livsbane ikke
afsluttes saa snart, og i dette Tilfælde skal Du faa alt at vide,
inden jeg gaar bort. Men endnu er Du for ung og jeg ikke
tilstrækkelig hærdet til paany at oprive disse gamle Saar.
Lad mig imidlertid sige Dig, at naar og hvorsomhelst Du
læser Din Faders Skæbne, enten han saa er paa eller under
Jorden, vil han ikke hverken trøstes eller beklages, thi Trøst
og Beklagelse naar ikke et knust Hjærte.
— Kan der da tænkes Hjærter saa ulægeligt saarede,
udbrød Georg og sukkede dybt, at ikke en Gang et Barns
varme Deltagelse kan finde Vej til dem?
— Maaske er Barnets Deltagelse netop allersmærteligt..
Men, min Søn, lad os ikke tale mere om det... Om et Par
Aar, hvis jeg lever, skal jeg uden Opfordring genoptage
dette Æmne — indtil da skal Du ikke berøre det.
Georg trykkede varmt sin Faders Haand.
Samme Dag om Eftermiddagen besøgte Georg den gamle
Elias’ Bolig og afleverede sine smaa Gaver til Familjens
for-skællige Medlemmer.
Medens Karolus’ unge Kone foran Spejlet prøvede det
smukke Silkeshawl og Karolus’ smaa Sønner rodede om i
Æsken med Tinsoldater, sad gamle Malene og Elias og lyt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
