Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Mærker bestod af Kors og Streger for at antyde
Stopningernes og Lappernes Antal og Prisen paa samme.)
Selv sad Nisse søndagsklædt paa Stolen ved Bordet og
syede paa et lille Skødskind, som han skulde have med hjem
til Svante, den ældste af de smaa Brødre, for at denne ikke
skulde slide for meget paa Klæderne, hvordan de nu end var,
naar nr< n laa i Bjærgkløfterne og skrabede efter Mos.
I et gammelt Dejgtrug, fyldt med Jord og staaende paa
Bænken saa nær Vinduet, at han kunde naa det, naar han
vilde, trivedes Nisses Blomsterhave, bestaaende af Ambra og
Krusemynte, en spinkel Geranium med blege Blade og endnu
blegere Blomster, tilligemed to stivnakkede Lupiner, ikke at
forglemme »Jomfruen i det grønne« og en lille Busk hvide
Tusindfryd.
Ingen, som ikke selv havde set Vesterø-Nisse, naar han
kastede Blikket paa dette Blomster-Dejgtrug, kan gøre sig
den fjærneste Forestilling om den rene Lykke, den ublandede
Fryd, der lyste ud af hans Øjne og saa tydeligt gav til Kende
den Ømhed og utrættelige Omsorg, hvormed han plejede sine
Yndlinge og hvor stolt han følte sig over dem.
Han var saa lykkelig, den skikkelige Nisse, som lian nu
i den tidlige Morgenstund sad i Solskinnet, omgivet af sine
Arbejder, sine Blomster og rene Tanker, at han sikkert ikke
vilde have byttet Lod med den mægtigste. Nisse var klog;
han var rig i sin Fattigdom og hans Ønsker strakte sig
sjældent ud over det Maal, de allerede havde naaet. Havde
Nisse nogen Ærgærrighed, saa var det den, at Folk en Gang
skulde sige: »Vesterø Nisse bar sig saadan ad, at han aldrig
var uden Arbejde, og ved sit Arbejde underholdt han en
gammel Moder og opdrog to Brødre, og disse tre Mennesker
elskede han højst her i Verden*.
Just da Nisse lagde det færdigsyede Skødskind hen til
det øvrige, der skulde tages med paa Hjemrejsen, lød den
første Klokkeringning fra Gravenes Kapel. Han havde
beregnet Tiden for sit Arbejde saaledes, at det skulde være
endt, naar det første Klokkeslag lød, thi efter dette, der af
Nisse betragtedes som det egentlige Signal til Hviledagens
Begyndelse, vilde intet have formaaet ham til at røre ved
Naalen.
Nu aabnede han det rødmalede Skrin og fremdrog med
stor Forsigtighed den dyrebare Fædrenearv, Fa’rs store Bibel
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
