Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
i Læderbind. Og eller at han havde udstødt et dybt,
andægtigt Suk — Nisses første Forberedelse til at fejre
Helligdagen — satte han sig igen ved Bordet med Bibelen aaben
foran sig. Medens han læste, syntes det ellers ikke smukke
Ansigt forklaret af en indre Skønhed, og hans Gudsfrygt
betragtedes som saa uskrømtet, saa dybt grundfæstet, at ingen
prøvede paa at forstyrre ham i nogetsomhelst Ærinde.
Ogsaa i Dag vistes ham det samme Hensyn.
Allerede flere Gange havde et lyslokket Hoved tittet ind
ad den halvt aabne Dør. Men intet Ord var kommet over
Fannys Læber... Inde hos Fader og Moder læstes der vel
ogsaa i Bibelen hver Søndag Morgen, men aldrig syntes Fanny
at det havde saadan Art, som naar Nisse læste, eller at hun
følte sig halvt saa god og mild til Mode, naar hun hørte
nogen anden læse.
Ni-se havde nu endt sin Læsning og hældede s’g ned
mod Blomsterne for at plukke et Krusemynteblad til
Bogmærke. Hans Øjne svævede fra det ene Blad til det andet;
hvilket af dem kunde han vel have Hjærte til at røve? Et
vissent Blad kunde han umuligt lægge i Livsens Bog ... de
friske Blade derimod var jo Plantens herligste Pryd . .. Nisse
tog tilsidst et, som var lidt beskadiget i Kanten.
Nu raabte Fanny sit: — God Morgen!
— Guds Fred! svarede Nisse; er der noget, jeg skal
udrette?
— Ja, hvis Du vil, Nisse.
— Om jeg vil — hvad skulde Frøken Fanny kunne
bede mig om, som jeg ikke vilde gøre? Jeg ved da ikke
noget.
— Søndagen er jo Din egen Dag.
— Og hvem 1 an jeg takke for det? Hvem kan jeg takke
for alt det gode, jeg har, andre end Dem, Frøken . . . næst
efter Gud, forstaaer sig.
— Hør en Gang, Nisse, er der vel ret langt mellem Nødø
og Vesterø? Jeg tror ikke, det kan være saadan et farligt
langt Stykke Vej?
— Nej, vist ikke nej, naar man kan bruge en Aare.
— Og det kan Du, Nisse. Og ser Du, paa Nødø er
gamle Lars Madsens Kone lige ved at dø. Maaske bliver det
nu heller ikke saa snart; hun kan maaske nok blive rask en
Gang endnu. Men Du ved, hvor elendigt og smaat det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
