Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
— Ja, han brystede sig som en kalkunsk Hane — og
jeg kunde nok have Lyst til at vise ham Vintervejen, den
gamle Luks, i Fald det ikke var klogere i- al Stilhed at se,
hvad den ny Monsiør Urian er for en.
— Man kan da høre, at De agter at fortsætte de
hemmelige Forretninger.
— Ja, hvad skal man gøre? Vil man leve, maa man
være om sig. Den forbandede Told tager nok endda fra
mig. Du forstaar nok: er Halvdelen ustemplet, ’maa i det
mindste den anden Halvdel være stemplet.
Men nu kom Fanny, som fra Køkkenvinduet havde faaet
Øje paa Georg, løbende imod ham med Flødepiskeren i
Haanden.
— Nej se til Pigebarnet, sagde Holmer leende, hun øser
jo Flødeskummet paa os i Stedet for paa Asietterne ...
værsgod, Frøken Vildkat, at trække Dig tilbage med Dit Vaaben,
ellers sladrer jeg til Mo’r om, hvordan Du omgaas med
Flødeskummet.
— Ikke sladre, lille Fa’r! —Mo’r har nok at udsætte paa
mig endda. Aa, hvor det var morsomt, Du kom, Georg!
Da jeg fik Øje paa Dig blev jeg saa glad, at jeg glemte at
lade Piskeren blive i Flødekrukken.
— Og jeg, sagde Georg, er endnu gladere ved, at Du
har glemt noget for min Skyld. — Du kan tro, mine Tanker
var ogsaa hos Dig.
Holmer var gaaet foran, for at tale med sin Hustru om
det af Georg anmeldte Besøg. Imidlertid fulgte Georg Fanny
til Køkkenet, hvor han fik Anledning til at rose hendes
Raskhed og Duelighed.
— Skulde jeg ikke være rask, naar Moder ofte betror
mig at overtage alle hendes Forretninger; desuden har det
altid, lige fra jeg var Barn, været min største Lyst at gaa i
Husholdningen.
— Du kan vel knap mindes den Tid, sagde Georg med
et lidt drillende Smil.
Fanny rynkede de fine Øjenbryn og saa helt
fornærmet ud.
— Naar man er paa femtende Aar, er man vel ikke
længere et Barn, skulde jeg tro.
— Jeg vilde ønske, Du altid var vedblevet at være Barn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
